Vi er en lægeklinik i Birkerød, der søger §24 læge. Måske er du på sigt vores nye kompagnon? Vi har delepraksistilladelse og er 3 læger om 2 ydernumre. Vi har ca. 4000 patienter i en god blanding af børn, unge, voksne og ældre.

Drømmer du om at blive familielæge i et team med 2 erfarne speciallæger, 2 sygeplejersker, et hold af medicinstuderende og skiftende uddannelseslæger, så har du chancen nu.
Du kan glæde dig til starte i vores nyrenoverede klinik i hjertet af Birkerød, tæt på station
og offentligt transport.
For os er det vigtigt, at der er god balance mellem arbejdsliv og familieliv.
Vi har en 4 dags arbejdsuge og vi vægter fleksibilitet omkring arbejdstid og ønsker højt.
Vi har fokus på trivsel, samarbejde og kollegial sparring. Vi har dagligt
lægekonference og supervision af vores personale og uddannelseslæger. Herudover
ugentlige læge- og personalemøder. Vi værdsætter vores pauser, gode grin og sociale arrangementer.
Vi tilstræber en høj faglighed i klinikken, så vores patienter kan få den bedste behandling. Vi arbejder systematisk med kronikeromsorg og ensretter behandling gennem faglige instrukser, der følger seneste guidelines. Vi forventer at alle dygtiggør sig og prioriterer efteruddannelse.
Ledelse og organisation prioriteres højt. Vi arbejder som et team, har god organisation af hverdagen, og fokus på at passe godt på hinanden.
.
Vi kan garantere god økonomi. Vores lægesystem er XMO og vi har IP telefoni. Vi har en velfungerende vagtring med lægerne i Birkerød.
Vi håber du kan starte som §24 læge gerne senest 1. september og måske kompagniskab på sigt.
Lyder det som noget for dig?
Kontakt os for en uformel snak.
Helle Mygind . email: mygind.helle@gmail.com . Mobil 29721709
Lone Jørgensen . email: lonejor@hotmail.com Mobil 61709201
  • For at ansøge til dette job send dine informationer til mygind.helle@gmail.com