6 akademikerjobs per 1 speciallægestilling: Region Sjælland mangler læger på sygehusene men søger efter akademikere

Opdatering d. 16/11-25
Der er nu heldigvis igen et højere antal jobs postet fra denne region.

Mens læger fra Sjællands Universitetshospital i Køge pålægges at tage vagter på Nykøbing Falster Sygehus for at afhjælpe lægemangel, har Region Sjælland skruet ned for jobopslag til læger til sygehusjobs. Helt ned.
En gennemgang af sundhedsjobs.dk i dag viser, at der aktuelt kun findes 4 aktive jobopslag for hospitalsbaserede overlæger, speciallæger eller afdelingslæger i hele Region Sjælland.  Og ingen af jobsene er på Nykøbing Sygehus.

Der kan være flere årsager til de nævnte tal, men fakta er, at der lang mellem speciallægestillingerne på sygehusene i Region Sjælland. Og at det kan se ud som om Regionen prioriterer andre stillingskategorier, når der skal slås jobs op. Der er til sammenligning 24 opslåede stillinger i kategorien “Akademikere” på Region Sjællands jobportal. Altså seks akademikerstillinger for hver speciallægestilling.
Den ratio er markant højere end de øvrige Regioner:

Her er tallene netop nu

  • Region Sjælland: 4 speciallægejobs på sygehuse – 24 akademikerjobs opslået

  • Region Hovedstaden: 26 speciallægejobs på sygehuse – 38 akademikerjobs opslået

  • Region Syddanmark: 14 speciallægejobs på sygehuse– 11 akademikerjobs opslået

  • Region Nordjylland: 15 speciallægejobs på sygehuse– 6 akademikerjobs opslået

  • Region Midtjylland: 18 speciallægejobs på sygehuse– 5 akademikerjobs opslået


Læs mere

https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/hjertelaege-fra-roskilde-sendt-paa-arbejde-i-nykoebing-det-er-ikke-med-min-gode-vilje-jeg-skal
https://ugeskriftet.dk/nyhed/laeger-spejder-langt-efter-speciallaegejob?

Sådan har vi gjort:
Tal for jobs som overlæge/afdelingslæge/speciallæge er fundet på sundhedsjobs.dk – cheflægestillinger er ikke talt med, ligesom ikke-hsopitalsbaserede stillinger her ikke er talt med. Søgningen er gennemført d. 13-november 2025. Tal for akademikerjobs er hentet fra Regionernes egne jobportal. Der er ikke skelnet mellem typen af akademikerjobs i kategorien (konsulent, prohejtkudvikler, PhDstilling ect). Hvert jobopslag er regnet som en stilling, selvom der skulle være søgt flere medarbejdere inde i opslaget.

 

 

Rekruttering af læger -trends og tips