nattevagt læge

Tips til kliniske lægespecialer uden mange aften-nattevagter

Du elsker det kliniske lægearbejde, men er interesseret i at vælge et speciale der ikke er “vagttungt”. Hvad kunne det være. En anonym bruger på nytlægejobs FB gruppe for Lægejob – udveksling af råd om lægelivet og karrieren stillede et spørgsmål om netop det emne. Denne artikel er delvist baseret på svarene fra medlemmerne af gruppen. Her har vi tips til kliniske lægespecialer uden mange aften-nattevagter

Brugerne peger på….
Alle kliniske specialer har en eller anden form for vagtforpligtigelse, særligt i hoveduddannelsen. Brugerne af gruppen peger først og fremmest på socialmedicin, dermatologi, onkologi og arbejdsmiljømedicin som hyppigt oversete muligheder, hvor der er klinisk patientkontakt, men ingen eller få vagter.

Overvej et speciale med mulighed for en speciallægepraksis
I nogle specialer er der langt bedre muligheder for egen speciallægeklinik. Og her er du din egen chef med dine fordele og ulemper det giver.
Man vil kunne finde niche-klinikker i næsten alle specialer, men de helt store når det gælder muligheder for at nedsætte sig som speciallæge er:
– Øre-næse-halslæger, øjenlæger
– Dermatologi
– Psykiatri

(se “substituerende specialer” i denne rapport)

Almen praksis
Traditionelt har der været vagtarbejde som almen mediciner i form af lægevagter. Men efterhånden som flere regioner begynder at overtage opgaven, så vil man forvente at der er færre lægevagtspligter som almen læge i fremtiden.
Selvom der kan være få vagtforpligtigelser som almen mediciner, så er der dog en hoveduddannelse på vejen derhen. Hospitalsdelen er typisk med vagttunge ophold i forløbene.

Alternative muligheder
Der er jo også den mulighed, at vælge en karrierevej, hvor man bruger sine lægekompetencer, men ikke har natarbejde. I disse jobs er det ikke nødvendigvis speciallægekompetencer man eftersøger
Indenfor fx.
– Medicinalindustrien
– Forskning og undervisning
– Konsulentarbejde
– Jobs i Kriminalforsorgen, misbrugscentre, kommunelægejobs med flere


Tips til kliniske lægespecialer uden mange aften-nattevagter

Lægelivet