Speciallæge i almen medicin søges til Psykiatrisk Afdeling Odense-Svendborg (Odense matriklen)
Psykiatrisk Afdeling Odense – Svendborg (Odense Matriklen) opruster og søger speciallæge i almen medicin med start 1. april eller efter aftale.
Vil du gerne være med til at skabe lighed i sundhed og hjælpe de sværest psykisk syge patienter ift deres somatiske problemstillinger, så har du muligheden her.
Du får en mentor, som sidder i lignende stilling og du vil få mulighed for at sparre og erfaringsudvikle med andre almen medicinere i lignende stillinger.
Vi ved, at de psykiatriske patienter har en overdødelighed ift baggrundsbefolkningen og at de grundet deres psykiatriske lidelse ofte har svært ved at søge hjælp hos egen læge eller i det somatiske sygehus.
Derfor søger Psykiatrisk Afdeling Odense- Svendborg en speciallæge i almen medicin, som kan tilbyde patienterne i Lokalpsykiatrien og indlagte patienter kontroller ift livsstilssygdomme, KOL og andre somatiske sygdomme.
Derudover vil en del af arbejdet være, at vurdere patienter, som har somatiske symptomer.
Du vil således skulle arbejde tæt sammen med det øvrige personale på psykiatrisk afdeling, men også med almen praksis og kollegaer i somatikken.
Din rolle vil kun omhandle de somatiske problemstillinger hos den psykiatriske patient.
Da der er tale om en nyoprettet stilling, vil du selv skulle medvirke til at skabe stillingen og indholdet, ud fra den regionale funktionsbeskrivelse for almenmediciner ansat i psykiatrien.
På Psykiatrisk Afdeling i Middelfart, er der i forvejen ansat en almen mediciner i lignende stilling, som vil hjælpe med introduktion ift opgaverne og I vil løbende erfaringsudvikle.
Det er hensigten, at der på sigt skal etableres lignende stillinger på samtlige psykiatriske afdelinger i regionen.
Vil du se lidt om hvad en almen mediciner laver i Psykiatrien, så kig her:
https://player.vimeo.com/video/1045256604?title=0&byline=0&portrait=0&badge=0&autopause=0&player_id=0&app_id=58479"
…. Læs hele opslaget på Sundhedsjob.dk
Ansættelsesform:
Arbejdstid: