Overlæge søges til afsnit for varetægtssurrogerede patienter , Psykiatrisk Afdeling Middelfart

Vi søger en overlæge til funktion i afsnit P7 pr. 1. marts 2025 eller efter aftale.

 

Psykiatrisk Afdeling Middelfart varetager den almenpsykiatriske opgave i Middelfart og Assens Kommune med et befolkningsunderlag på ca. 80.000 indbyggere samt den retspsykiatriske funktion, som dækker hele Region Syddanmark.

Herudover varetager Retspsykiatrien i Middelfart mentalundersøgelser i Region Syddanmark samt undersøgelse og behandling af sædelighedskriminelle, sidstnævnte som led i et nationalt netværk med fælles møder og supervision.

Afdelingen har 102 døgnpladser, fordelt på 6 retspsykiatriske afsnit med plads til hver 14 patienter og et alment psykiatrisk afsnit med 18 pladser. Herudover en lokalpsykiatri og en retspsykiatrisk distriktsfunktion.

Vi bor i flotte, moderne og velfungerende fysiske rammer.

Afdelingen er normeret med 23 speciallægestillinger, hvoraf 6 varetager almenpsykiatriske opgaver, 16 er tilknyttet retspsykiatrien og 1 cheflæge.

Mange faggrupper bidrager til den høje faglige standard i vores retspsykiatri. Flere behandlingstilbud foregår tværfagligt f.eks. gruppebehandling af sædelighedskriminelle, patient- og pårørendeundervisning m.fl.

Afsnit P7 er i marts 2024 blevet til afsnit for patienter, der er varetægtsfængslet i surrogat. Det giver mulighed for at arbejde med en spændende og kompleks patientgruppen, hvor faglig kunnen og menneskelige egenskaber er altoverskyggende. Det daglige kliniske arbejde består af diagnostisk udredning, eventuel behandling og afklaring af efterfølgende forløb. Der vil være tæt samarbejde med Kriminalforsorgen, Politi og andre myndigheder.

Som overlæge i P7 arbejder du i klinikken og samarbejder med oversygeplejersken om driften i afsnittet. Du refererer til cheflægen og vil indgå i afdelingens ledergruppe.


 

…. Læs hele opslaget på Sundhedsjob.dk

Arbejdssted:

  • Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart
  • Ansættelsesform:

  • Fast ansættelse
  • Arbejdstid:

  • Fuld tid