Har du lyst til at gøre en forskel og brænder du, ligesom os, for rusmiddelbehandling?

Velkommen til Blå Kors Behandlingscenter
Blå Kors Behandlingscenter Taastrup er beliggende centralt i Taastrup.

Blå Kors Behandlingscenter er del af Blå Kors Danmark, som er en kristen, social hjælpeorganisation, der tager hånd om udsatte mennesker som hjemløse og mennesker med afhængighed af rusmidler.

Det er vores mål at øge livskvaliteten for borgere, som har udviklet en afhængighed, og vi tilbyder ambulant behandling efter Sundhedslovens §141. Vi er en kompetent, tværfaglig personalegruppe på 8 medarbejdere, der blandt andet inkluderer en psykiater, psykoterapeuter, samt social- og sundhedsfagligt personale.

Vores alkoholbehandling
Vi har en traumabaseret relationel tilgang til vores borgere. Vores behandling er kognitivt funderet og består af manualiserede samtaleforløb, både individuelt og i gruppebehandling. Vi tilbyder derudover støtteaktiviteter så som mindfulness, yoga, styrketræning, psykoedukation m.m. Vi har fokus på relationers betydning for at komme ud af et afhængighed og tilbyder familiesamtaler med borgere i behandling og deres pårørende.

Dine arbejdsopgaver vil bestå i.

  • Abstinensvurdering og abstinensbehandling
  • Psykiatrisk screening
  • Anden farmakologisk behandling

Ansættelse og ansøgning.

Ansættelse er på 3 timer en gang om ugen, og derudover vil du skulle skiftes til at dække ferieperioder ind sammen med vores anden psykiater, som også er her en gang om ugen.

Tiltrædelse ønskes snarest muligt.  Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Centerleder Ingeborg Handberg Opland på tlf.: 43990167 eller mobil: 50603452, samt på mail: iho@blaakors.dk

Send din ansøgning hurtigst via nedenstående link og vi afholder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!