Skal der er et portræt billede på dit CV ? Svaret afhænger af blandt andet af dit køn
Skal dit CV have et portræt af dig oppe i hjørnet? Altså et af de billeder, hvor du ser nogenlunde alvorlig ud, uden at se alt for kedelig ud samtidig…. Som læge, så griber du selvfølgelig til forskningen når dette spørgsmål skal besvares! Forskningen viser helt generelt, at for de fleste så kan det ikke anbefales at sætte foto på et CV, da det mindsker sandsynligheden for at komme til jobsamtale. Men det nuancerede svar afhænger både af om du er “attraktiv af udseende” og hvilket køn du er.
Læs her om spørgsmålet “Skal der er et portræt billede på dit CV ? Svaret afhænger af blandt andet af dit køn”
Målet med at skrive et CV må være at komme til en jobsamtale. Og der er faktisk forsket i om et billede på et CV gør det mere eller mindre sandsynligt at få invitationen til samtalen. I et studie publiceret i tidskriftet Management Science i 2015 (1) blev en “parret CV”-strategi anvendt til at reagere på jobannoncer. Der blev sendt nøjagtigt to CV’er til hver jobannonce, et med billede og et uden billede af samme, fiktive ansøger. Der var ganske ubetydelige forskelle i CV’erne i øvrigt. De CV’er, der indeholdt billeder, blev yderligere opdelt i billeder af attraktive eller almindeligt udseende kandidater. Denne metode gjorde det muligt at sammenligne reaktionen på CV’er med billeder og dem uden billeder. End-point var indkaldelse til en jobsamtale. I alt blev 5312 CV’er sendt som svar på 2656 jobannoncer.
Resultaterne viste, at billeder på CV’er havde en lille negativ indvirkning på svarfrekvensen sammenlignet med CV’er uden billeder for de fleste kategorier af ansøgere. Fx. havde “almindeligt udseende” mænd 3,8 % chance for en invitation til en jobsamtale med et billede og 7,8 % uden et billede. For kvinder var de tilsvarende tal 6,6% med foto og 9,6% uden foto.
Desuden viste studiet at attraktivt udseende mænd ofte blev kaldt til jobsamtale end almindeligt udseende mænd – faktisk med en faktor fire! Omvendt fik kvindelige ansøgere uden billeder en signifikant højere rate af tilbud om jobsamtaler end attraktivt udseende eller almindeligt udseende kvinder.
Vi siger ikke at det er sådan verden burde være – vi refererer bare et studie om lige præcist foto-spørgsmålet. Der kan være mange usikkerhedspunkter om metoden og om resultaterne stadig holder vand i dag. Der kan også være kulturforskelle.
Indtil det er debatteret, så kan man overveje om man automatisk skal sætte sit profilbillede på sit CV – eller om man ikke i stedet skal vurderes på indholdet og hvad man har lavet.
.
Læs mere om jobsøgning: https://nytlaegejob.dk/category/jobsoegning/
Image by Vectorportal.com, CC BY
Keywords: Skal der er et portræt billede på dit CV ? Svaret afhænger af blandt andet af dit køn