stress - hvornår er man klar til at begynde at arbejde igen

Hvornår er man klar til at arbejde igen, efter man er gået ned med stress?

Er du en af de mange læger i Danmark, som enten er sygemeldt med stress eller oplever symptomer på samme? Så har du helt sikkert spurgt dig selv: Hvornår er jeg klar til at genoptage arbejdet?
Stress er på kort sig en hensigtsmæssig reaktion, der hjælper kroppen til at klare belastninger og gør at vi performer bedre i pressede situationer. De fleste læger vil opleve at have god gavn af denne følelse. Men i længere perioder er stressreaktionen uhensigtsmæssig og kan medføre psykiske såvel som fysiske symptomer. Langvarig stress øger desuden risikoen for en række sygdomme. Når man lider af stress, er det derfor nærliggende at tænke på, hvornår man mon har det godt nok igen, til at begynde på arbejdet, uden at være bekymret for, om man vil gå tilbage til at opleve en uhensigtsmæssig mængde af stress igen.
Artiklen indeholder et affiliatelink til healper.dk – det hjælper med at holde sitet i gang.

Tænk på alle faktorer -også udenfor arbejdet
Desværre er der ikke et entydigt og klart svar på hvornår er man klar til at arbejde igen, efter man som læge er gået ned med stress. Det er nemlig meget individuelt fra læge til læge og afhænger af den enkeltes specifikke situation. Vi er alle forskellige, og derfor er vores udfordringer med for meget stress også individuelle. Der eksisterer utallige stressorer, især på travle hospitaler og klinikker. Der er også mange andre faktorer, der spiller ind i den enkeltes situation, såsom relationer, helbred, generel trivsel og økonomi, når man er sygemeldt med stress. Mange af disse stressorer kan påvirke din stress og det er vigtigt at man bearbejder dem på en sund måde, før man begynder at tænke på at arbejde. Det er derfor vigtigt at påpege, at det tager tid at bearbejde stress.
Det er afgørende, at du ikke lader dig stresse af, at din sygemelding tager tid. Det tager lang tid at komme sig over stress, især hvis du er nået til et punkt, hvor du føler dig udbrændt og ikke kan overskue noget. Hvis du bekymrer dig om dine arbejdsopgaver, kollegaer eller noget tredje, vil det kun gøre dine symptomer værre.

Stress går ikke over af sig selv
For at komme ud af en stresstilstand kræves hurtig, effektiv og ikke mindst den rette hjælp. Hvis du ikke har modtaget den nødvendige hjælp, er du sandsynligvis ikke klar. Stress går typisk ikke over af sig selv. Det kræver bevidsthed om din tilstand, dine stressorer og dine symptomer. Det kræver hjælp og den korrekte terapi for at få bugt med stress.
Udover dette, bør du også lære at benytte de rette redskaber, have forstået, hvorfor din stress opstod, og hvor den stammer fra. På den måde kan du undgå tilbagefald og sikre, at du aldrig når dertil igen. Det hjælper ikke at være sygemeldt og vente derhjemme på, at stressen går over – det gør den nemlig ikke af sig selv. Tværtimod er der stor risiko for, at din tilstand forværres.

Så hvornår er du klar?
Du kan svare på det ved at mærke efter og være ærlig.

  • Det første tegn på, at du er ved at være klar, er, når du sover bedre om natten.
  • Når du begynder at få overskud igen, og når du selv føler dig klar og ser frem til at vende tilbage til lægegerningen. Når du har haft en længere periode med flere gode dage end dårlige.
  • Når du føler overskud i krop og sind og begynder at føle dig mere som dig selv igen. Husk, at du har brugt dine ressourcer og skylder din krop at blive genopladet, før du bruger dem igen.

Når du sammen med din egen psykolog har fastlagt et starttidspunkt, bør du tage dine forholdsregler for at sikre, at du vender tilbage på den rigtige måde for dig og undgår at gå ned med stress igen, da det desværre er reglen snarere end undtagelsen, hvis du ikke har fået den rette behandling eller ikke har været helt klar.

Om Healper.dk
Hvis du har behov for hjælp til at gøre din stress mere overskuelig, er du velkommen til at benytte Healper.dk, for at finde den rette psykolog for dig. Det er fuldstændigt gratis at blive matchet, og vi har flere erfarne psykologer, der selv har arbejdet i hospitalsverdenen, hvilket giver dem gode forudsætninger for at forstå dig og dine udfordringer.
Vores formål er at demokratisere adgangen til bedre mentalt helbred. Vi hjælper bl.a. med at løse samfundets mentale sundhedskrise ved at gøre det let for dig at finde en god og erfaren terapeut, som kan hjælpe dig. Du kan finde den rigtige terapeut for dig ved at gå igennem vores matching proces. Det er helt gratis og det tager kun fem minutter.

Læs mere der minder om artiklen: Hvornår er man klar til at arbejde igen efter man er gået ned med stress?

Tak til… Foto af Mohamed Hassan form PxHere

Lægelivet