Afdelingslæge i intern medicin: reumatologi med hovedfunktion i Medicinsk Rygklinik til Medicinsk Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt
En stilling som afdelingslæge i intern medicin: reumatologi med hovedfunktion i Medicinsk Rygklinik ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Diagnostisk Center, Universitetsklinik for Innovative Patientforløb, Regionshospitalet Silkeborg, er ledig til besættelse pr. 1. maj 2025 eller efter aftale.
Det er en fuldtidsstilling på 37 timer pr uge. Stillingen kan søges af speciallæge i intern medicin: reumatologi.
Om stillingen
Du vil være ansat i Medicinsk Diagnostisk Center medhovedfunktion i Medicinsk Rygklinik. Hovedtjenestested vil være Silkeborg. Der vil være mulighed for at kombinere funktionen i Medicinsk Rygklinik med ugentlig funktion i fx Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme, vagter i Akutafdelingen i Viborg (kl. 8.00-21.00 eller 8.00-15.00 eller 15.00-21.00) eller stuegang på et af vores sengeafsnit i Viborg. Vi forestiller os, det kan være 3 dage i Medicinsk Ryg og 2 dage i anden funktion.
Du vil indgå i afdelingens Medicinsk Rygteam og vil sammen med de øvrige speciallæger varetage udredning og behandling af patienter med ikke-inflammatorisk rygsygdom. Det forventes, at du, i lighed med alle de øvrige afdelingslæger i afdelingen, gennemgår vejlederuddannelsen. Afhængig af dine erfaringer og kvalifikationer vil du i tillæg til de kliniske og eventuelt forskningsrelaterede opgaver indgå i opgaver af lægefaglig og strategisk/organisatorisk karakter ved afdelingen.
…. Læs hele opslaget på Sundhedsjob.dk
Arbejdssted:
Ansættelsesform:
Arbejdstid: