Hvad jeg har lært som lægefaglig coach om læger og mistrivsel

Mange læger mistrives længe, før vi reagerer og (måske) beder om hjælp. Det ved vi fra statistikker om lægers arbejdsmiljø – indenfor alle søjler.

Det møder jeg i min hverdag som lægefaglig coach.

Der er et stort behov for anonymitet, når de enkelte læger åbner op og fortæller, hvor de er udfordrede. Nogle yngre læger taler ligefrem om at de er på afdelinger, hvor der er et toksisk arbejdsmiljø. Hvor der ikke er åben tillid blandt lægekollegaer. Det er frygten der styrer.

Vi har under studiet lært at tackle udfordringer og får en resiliens og robusthed, som er nyttig, når vi kommer ud i lægelivet.

Vi undgår ikke situationer, hvor vi bliver bekymrede, angste eller frygter – og er IKKE ufejlbarlige.

Der er en risiko for at vi i lægelivet, selv bidrager og er en del af kulturen, hvor Tarzan ikke har levet forgæves. Det bliver svært og tabubelagt at tale om de ting, der er vanskelige – for den enkelte eller for hele gruppen.

Så vi tier… og mistrives.

Vi forsøger at klare os selv, og ønsker for alt i verden ikke at fremstå, som den svageste i ”flokken”. For der er altid et hensyn at tage i karrieren, den næste stilling, medforfatter på artikler, oplæring i nye operationer mv.

Det er ikke befordrende for en samskabende kultur, hvor vi ønsker åbenhed, rummelighed og tryghed.

Med muligheder for at tale åbent om det der er svært i lægelivet – for det ER der.

Det kan vise sig på forskellige måde:

Frygten for at fejle, og blive bedømt og dømt af andre. Dommen eller tavsheden fra kollegaer er smertefuld at bære. Skammen over ikke at gøre sit lægearbejde så godt, som vi selv stiller krav om, er det svært at fralægge sig alene.

Ilusionen om ufejlbarlighed lever stadig – selv om vi godt ved, at det er helt umenneskeligt.

Fra behov til anonymitet til åbenhed, læring og udvikling.

Hvis vi ændrer kulturen, så det ikke er tabubelagt at tale om det der er svært -vil der frigives meget energi. Tabuet om 0 fejl skal ikke ties, men tales ihjel.

Der ligger befriende styrke og handlekraft i fælles erkendelse af, at vi har et fantastisk arbejde, hvor vi kommer tæt på mennesker i alvorlige situationer med sygdom og kriser – og har mulighed for at gøre en forskel. 

At være nærværende til stede – i det vigtige rum der skabes mellem patient og læge, er for mange læger det, der giver stor mening.

Hvis vi samtidig kan tale om det svære og udfordrende, ligger der meget læring og udviklingspotentiale i det – både menneskeligt og fagligt.
Det er vejen til tillid, arbejdsglæde og balance.

Hvad forhindrer os at komme i gang?

Forslag – tips og tricks.

  • Start med at se på, hvordan du selv forvalter dit liv
  • Træn selv-compassion – det virker!
  • Find kollegaer at tale med om det, der fylder i dit eget lægeliv. Du er garanter et ikke alene!
  • Foreslå emnet til en temadag.

De bedste hilsner

Grethe Harbo

Lægens Stol

www.laegensstol.dk

Photo by Puwadon Sang-ngern: https://www.pexels.com/photo/crop-woman-with-heart-on-palms-5340280/

Lægelivet