VikTeam søger en engageret og fagligt stærk ortopædkirurg til bagvagtsfunktion på skadestuen i Slagelse Sygehus.
Vi bemander vagter fra 1. juni 2025, og går allerede i gang med vagtplanlægning på mandag.
Som 1. leverandør i Region Sjælland får vi først adgang til vagterne – og vi vil gerne tilbyde dig en spændende rolle med både ansvar og udvikling.
Omfang og opgaver:
Vagterne i Slagelse er planlagt som supplement til hospitalets fastansatte overlæger, og du vil indgå i
dækningen under ferieperioder, helligdage og på månedlig basis.
Du fungerer som bagvagt for yngre læger i skadestuen og har et bredt spektrum af opgaver:
- Faglig sparring, feedback og bedside-undervisning til KBU-læger, eKBU-læger, introlæger i akutmedicin og HU-læger i almen medicin
- Sikre et højt patient-flow og bidrage til effektiv behandling
- Selvstændig behandling af patienter efter behov
- Faglig støtte og vejledning til skadefysioterapeuter, behandlersygeplejersker og andet plejepersonale
Krav til kompetencer:
- Mindst bestået introduktionsstilling i ortopædisk kirurgi
- Minimum 2 års erfaring med skadestuearbejde (ikke nødvendigvis fuldtid – kan være opnået under ansættelse i akutafdeling eller ortopædkirurgisk afdeling)
- Skal kunne vurdere og tolke CT-scanninger af bevægeapparatet – ingen radiologisk back-up udenfor almindelig dagtid
- Skal kunne arbejde i Sundhedsplatformen (SP) – oplæring tilbydes ved behov
- Skal kunne sætte sig ind i og følge skadestuens lokale instrukser
Vi tilbyder:
- En meningsfuld og vigtig rolle i det akutte behandlingsforløb
- Fleksible vagtmuligheder og attraktiv aflønning
Vi prioriterer kontinuitet og et stærkt samarbejdsmiljø – og derfor søger vi læger, som ønsker at være en fast del af teamet i Slagelse.
Klar til næste skridt? Skriv til os hurtigst muligt – vi starter bemandingen allerede på mandag!
Kontakt: kamilla@vikteam.dk