Da jeg har valgt at søge nye veje, har Liselotte og Bjarne behov for en ny kompagnon.
Vi er et solidt og velrenommeret lægehus i den lille by Fårevejle kirkeby i Odsherred kommune.
Lægehuset består af 3 speciallæger, 3 sygeplejersker, 1 laborant, 2 sekretærer og 2 uddannelseslæger. Lægehuset har aktuelt 5.200 patienter.
Vi har et stabilt og fantastisk personale, som vi værdsætter højt.
I fællesskab forsøger vi at løse vores patienters problemer og sikre deres sygdomme holdes i skarp kontrol. Vi mener selv vi levere en udsøgt service for patienterne, så de kan føle sig trygge i vores hænder.
For at sikre bedst mulig udnyttelse af lægetiden, har vi uddelegeret en stor del af kontrollen med de kroniske sygdomsgrupper til sygeplejerskerne. Hver dag er der afsat tid til supervision af alle faggrupper, i håb om at alle kan føle sig sikre i opgaverne.
Vi er plejehjemslæger for Plejecenter Bakkegården i Hørve. Her møder vi hver anden uge i 3 timer. Dette har optimeret samarbejdet med plejehjemmet utroligt.
Lægehuset råder over 360 m2, som lejes af kommunen. Husleje er absolut rimelig. Alle faggrupper har egne kontorer og behandlerrum.
Vi bruger XMO, og har opsat dagsprogrammet med 15 minutters tider, som korteste planlagte tid. Alle aftaler er visiterede.
Vi har et dejligt arbejdsmiljø, hvor alle mødes til fælles formiddagspause og frokost. Der er frokostordning for at gøre det nemt for alle. Lægehuset afholder flere personaleture inkl en udlandsrejse årligt.
Hvis dette har vakt din nysgerrighed, så tøv endelig ikke med at kontakte os for mere information.
Med venlig hilsen
Kristian Nygaard
Tlf. 23250204
K_nygaard@hotmail.com