international medical jobs

Seks tips til dig der leder efter internationale lægejob udenfor Norden

Mange læger tager jobs i udlandet i kortere eller længere perioder. Der kan være mange motivationer for at tage afsted: bedre løn, faglige udfordringer og oplevelsen ved at være læge i et andet land. Mens en arbejdstur til Norge, Sverige eller andre nordiske lande er gennemprøvet og kan være relativt enkel, så bliver det anerledes kompliceret hvis man vil længere væk.
Hvor skal man starte og hvem skal man henvende sig til? Man kan hurtigt google sig frem til en jungle af vikar- og rekrutteringsbureauer, der tilbyder jobs i Australien, Sydafrika, USA, New Zealand, Mellemøsten m.v.
Men hvilket firma skal man henvende sig til og hvad skal man kigge efter hvis man skal lade sig rekruttere af et bureau.

Vi har samlet seks tips til dig der leder efter internationale lægejob udenfor Norden

1. Har bureauet faktisk jobbet?
Det lyder som et dumt spørgsmål, at spørge om bureauet har jobbet, men det kan være relevant nok. Mange bureauer har nemlig ikke selv den direkte kontakt med arbejdsgiveren, men sender i stedet kandidater videre til andre bureauer.
På den lange bane er det mindre vigtigt, så hvis jobbet er spot-on. Men på den korte bane er det være lettere for dig som eventuel kandidat til et job, at få kontaktfladen så tæt på arbejdsgiveren som muligt. Det gør det langt nemmere at få bsvaret dine spørgsmål om fx løn, bolig osv.

2.  Hvilken tidszone er bureauet i ?
Det kan være en stor fordel for dig som kandidat, hvis rekrutteringsfirmaet er i nogenlunde samme tidszone, som den du befinder dig i. Så undgår du mange af de situationer, hvor du er nødt til at ringe rundt fx  midt om natten fra Skandinavien til fx. Australien eller New Zealand for at få fat i en medarbejder i deres almindelige kontortid.
Det besvær kan du overlade et rekrutteringsbureau i din egen tidszone, mere eller mindre.

3. Har bureauet lokalkendskab?
Råd nummer tre er lidt modsat råd nummer 2. For der er bestemt også fordele ved et lokalt bureau, der har fingeren på pulsen og geografisk befinder sig, der hvor du vil hen. Det kan opveje ulemperne ved et bureau, der er i en anden tidszone.

4.  Er de specifikt på udkig efter nordiske kandidater?
Det kan være en ganske omfattende proces at få sin autorisation fra fx Danmark eller Sverige overført til et land udenfor Norden. Det kan være en stor fordel, hvis bureauet aktivt søger netop kandidaer fra Norden og derfor er vant til  -eller indstillet på- at guide dig igennem processen.
Som international kandidat er du i konkurrence med læger fra resten af verden, og hvis der står i jobopslaget at de gerne vil have ansøgere med fx. autorsation i USA og UK, så mener de det oftest alvorligt, og er sjældent interesserede i andre muligheder. Lad være med at bruge din tid på det job. Move on, og find et andet bureau.
På nytlægejob.dk søger vi for så vidt muligt for, at annoncører er indstillede på netop nordiske kandidater.

5. Hvor meget hjælp får du i processen?

Det faglige kan du. Det skal nok gå, også i udlandet. Men hvad med alt det andet? Bankkonto, bolig, børnehave og bil. Få afklaret tidligt, hvor meget du får hjælp til. Måske står der at du får “support” til disse ting, men ordet kan betyde alt fra gode råd og opmuntring til mere hands-on service.

6. Kig på jobportaler for lægejobs
Få overblikket over ledige jobs på job portalerne for lægejobs. Vi har selekterede international lægejobs på nytlægejob.dk   – derudover kan vi anbefale at følge med hos British Medical Journal (BMJ), der har en sektion for internationale lægejobs.


 

 

 

Tak for foto: Image by rawpixel.com

Seks tips til dig der leder efter internationale lægejob udenfor Norden

Lægejob i udlandet