Effects of Subanesthetic Oromucosal Dexmedetomidine on Sleep in Humans: A Randomized, Controlled Pharmacokinetics-Pharmacodynamics Study – PubMed
Et nyt studie offentliggjort i [tidsskriftets navn] undersøger mulighederne for at anvende det noradrenerge system i locus coeruleus som en potentiel ny mål for farmakologisk behandling af søvnløshed, især hos patienter med forhøjet stressniveau. Forskerne har udviklet to hurtigopløsende oromucosale dexmedetomidinformuleringer, en sublingual og en bukkal, der er beregnet til selvadministration.
Studiet bestod af et pilotforsøg med en sublingual formulering (n = 8, gode sover) samt et hovedstudie med en bukkal formulering (n = 17, dårlige sover). Det fulgte et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret crossover-design. Forskerne undersøgte 20 og 40 µg subanæstetiske doser og kombinerede farmakokinetiske vurderinger med polysomnografi, målinger af kortisol og melatonin, samt vurdering af kardiovaskulære funktioner under og efter søvn.
Resultaterne viste, at 40 µg bukkal dexmedetomidin reducerede indslumringstiden med 11,5 minutter, forøgede ikke-REM-søvn med 37,2 minutter samt øgede EEG slow-wave energi med omtrent 23% i de første timer af natten. Der var ingen betydelig påvirkning af kortisol, melatonin eller puls, ligesom subjektiv søvnighed og opmærksomhed efter opvågning heller ikke blev ændret.
#Anæstesiologi #Psykiatri
Læs orginal abstract og artikel via Pubmed
Obs: AI-genereret opsummering. Gå til kildeteksten og bliv klogere.