Ledende overlæge søges til det geriatriske speciale i Medicinsk Afdeling for Nyre, Hormon, Ældre og Diætister på Esbjerg og Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital

Er du speciallæge i geriatri med et stærkt drive og en passion for ledelse?

Vi søger en engageret kollega, der trives i et tværfagligt miljø og brænder for at gøre en forskel for den geriatriske patient. Hos os får du mulighed for at forme fremtidens sundhedsvæsen gennem samarbejde, uddannelse og kontinuerligt forbedringsarbejde. Stillingen som ledende overlæge i geriatri er til besættelse pr. 1. september 2025 eller efter aftale.

Esbjerg og Grindsted Sygehus er i fuld gang med at etablere specialet geriatri som en del af Medicinsk Afdeling for Nyre, Hormon, Ældre og Diætister (M2).  Afdelingen råder over et fælles sengeafsnit med 26 senge pr 1/9 2025. På lægesiden har vi et samlet stuegangshold med læger fra endokrinologi, nefrologi og på sigt geriatri, samt kompetent plejepersonale og tilknyttede ergoterapeuter og serviceassistenter, samt egne fysioterapeuter og diætister. Vi bestræber os på at give de indlagte patienter et veltilrettelagt patientforløb med (tvær)faglig høj kvalitet.

Vi har et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, medindflydelse, patientforløb af høj kvalitet samt personlig og faglig udvikling. Vi arbejder kontinuerligt med forbedringsindsatser i afdelingen og efteruddannelse/kongresdeltagelse prioriteres. 

Vi ønsker på vores afdeling at videreudvikle vores allerede eksisterende DÆMP (Den Ældre Medicinske Patient) -forløb til en geriatrisk indlæggelse med de spidskompetencer det indebærer. Den nye sundhedsreform skaber nye muligheder for at forbedre plejen og behandlingen af ældre patienter ved at sikre en mere sammenhængende og individuelt tilpasset indsats. Vi ser ind i et endnu tættere samarbejde mellem afdelingens læger, almen praksis og kommunale sundhedsaktører til gavn for denne patientgruppe. Som ledende overlæge i geriatri får du en nøglerolle i det dette arbejde og det giver dig en unik mulighed for at forme sygehusets geriatriske funktion i fremtidens sundhedsvæsen.  

…. Læs hele opslaget på Sundhedsjob.dk

Arbejdssted:

  • Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Ansættelsesform:

  • Fast ansættelse
  • Arbejdstid:

  • Fuld tid