Multicenter Randomized Clinical Trial of Highly… : JBJS

Et nyt studie offentliggjort i tidsskriftet “Journal of Clinical Investigation” undersøger oromukosal administration af dexmedetomidin som en potentiel behandling for stressrelateret søvnløshed. Dexmedetomidin, en α2-noradrenerg agonist, tilbyder en ny mulighed ved at dæmpe aktiviteten i locus coeruleus-systemet, men tidligere har der manglet effektive administrationsmetoder.

Studiet omfattede to dele: en pilotstudie med sublingval administration på otte gode sover og et hovedstudie med buccal administration på 17 dårlige sover. Begge studier var randomiserede, dobbeltblindede og placebokontrollerede crossover-designs. Doserne på 20 og 40 µg blev undersøgt ved hjælp af polysomnografi, hormonmålinger og vurderinger af kardiovaskulære funktioner.

Resultaterne viste, at især buccal dexmedetomidin blev hurtigt absorberet med lav variation mellem forsøgspersonerne. Hos dårlige sover reducerede 40 µg buccal dexmedetomidin søvnlatensen med 11,5 minutter og øgede NREM-søvnen med 37,2 minutter. REM-søvnlatensen blev også forlænget dosisafhængigt. Dexmedetomidin påvirkede ikke hverken cortisol, melatonin, hjertefrekvens eller subjektiv opvågningstilstand.

Studiet konkluderer, at yderligere undersøgelser er nødvendige for at udforske dexmedetomidins potentiale i behandling af søvnløshed.

#KliniskFarmakologi #Psykiatri

Læs orginal abstract og artikel via Pubmed

Obs: AI-genereret opsummering. Gå til kildeteksten og bliv klogere.