hdhhsh

Læge/overlæge med interesse for fertilitet

Nyder du stor diversitet i dine arbejdsopgaver, og trives du med avanceret klinisk arbejde lige fra velkomst af patienten til selve behandlingen og de afsluttende samtaler? Ønsker du tilmed en god work-life-balance og fantastiske kollegaer? Så er dette job måske noget for dig.

Copenhagen Fertility Center

Copenhagen Fertility Center er en del af EUGIN-gruppen, der består af over 60 klinikker i Europa, USA og Sydamerika. Vi har i samarbejde med EUGIN-gruppen et formaliseret og anerkendt uddannelsesprogram for fertilitetslæger og derigennem stor erfaring med udvikling af nye behandlinger.

Copenhagen Fertility Center udfører mere end 2.000 IVF-behandlinger om året og næsten lige så mange inseminationer. Du vil blive oplært i avanceret fertilitetsbehandling, endokrinologi og hysteroskopi.

I klinikken vil du møde engagerede læger, sygeplejersker, jordemødre, sekretærer, embryologer og forskningsansatte, der alle bidrager til den daglige drift og fortsatte udvikling af klinikken. Er du interesseret i forskning, så har vi en stor forskningsafdeling, hvor vi samarbejder med danske og internationale samarbejdspartnere på universiteter med ph.d.-programmer.

Vi kan tilbyde

  • Stilling på 37 timer om ugen, men dette er til forhandling
  • Grundig oplæring i nyeste metoder indenfor specialet
  • Undervisnings- og forskningsarbejde
  • Deltagelse i publicering af artikler i anerkendte tidsskrifter
  • Mulighed for at komme på relevante kongresser i ind- og udland
  • Mulighed for overtagelse af gynækologisk veldrevet ydernummer nord for København

Hvem er du

Speciallæge i gynækologi og obstetrik, gerne med erfaring indenfor fertilitet, men dette er ikke en betingelse, da fuld oplæring på klinikken og i samarbejde med vores internationale netværk vil finde sted.

Vi ønsker

  • En engageret, nysgerrig og fleksibel kollega
  • En læge/overlæge med lyst til at indgå i undervisnings- og forskningsarbejde
  • En kollega med gode kommunikations og samarbejdskompetencer

Ansøgningen

Yderligere oplysninger kan fås hos Gitte Juul Almind på tlf: 3325 7000 eller via vores hjemmeside
copenhagenfertilitycenter

Ansøgningsfristen er den 1. august 2021 kl. 12.00.




Share by email Share on Facebook Share on Twitter Share on Google+ Share on LinkedIn Pin on Pinterest

Kontakt annoncør Send til en ven

Oprettet d: 09/06/2021
  • Land: All
Nytlægejob.dk har fokus på alternative lægejobs, lægejobs i privat praksis, lægevikariater samt lægejobs i udlandet.
Mange af dem finder du ikke på de traditionelle jobsites for læger (fx. sundhedsjobs.dk, dagensmedicin.dk/job eller Ugeskrift for Læger/job.ugeskriftet.dk).
Så hvis du er fx. udkig efter et job i almen praksis, som vikarlæge i Norge, et job indenfor forskning, eller et lægejob i medicinalindustrien, så tag et kig her.