Tips til 5 typer begynderstillinger for læger i medicinalindustrien

Der er stor interesse fra danske læger for at komme til at arbejde i medicinalindustrien. Men det kan være svært at gennemskue hvilke stillinger man kan søge, som ny i den branche.
Nytlægejob.dk har talt med
læge Naeem Haider Bukhari, der selv arbejder i branchen. Her peger han på fem job-titler du skal holde øje med: 

  1. Medical Advisor (Medical Affairs)
    Her rådgiver du om medicinske og videnskabelige forhold i virksomheden og fungerer som faglig ekspert på produkter og behandlingsområder.
  2. Clinical Research Associate/CRA (Clinical Development)
     Her følger du op på kliniske forsøg på forskningssteder og sikrer kvalitet samt overholdelse af protokoller.
  3. Drug Safety/Pharmacovigilance Specialist eller Associate
    Her arbejder du med sikkerhedsovervågning, registrerer bivirkninger og tjekker lægemiddelsikkerhed.
  4. Clinical Trial Manager (Clinical Development)
    Her står du for klinisk udvikling af nye lægemidler og leder gennemførelsen af forsøgsprogrammer fra planlægning til afslutning.
  5. Medical Monitor (Clinical Development)
    Her fungerer du som klinisk ekspert under igangværende forsøg, overvåger patientsikkerhed og giver medicinsk tilsyn gennem studieforløbet.

Kilde: Naeem Haider Bukhari

Naeem Haider Bukhari: Uddannet læge fra Københavns Universitet. Arbejdede i Genmab indtil januar 2026, hvor han skiftede til Ascendis Pharma.

Mere information:

Artikel: Sådan kommer du ind i medicinalindustrien – fem trin til dig som læge

Prøv  Facebookgruppen ”Læger i industrien”, hvor læge Naeem Haider Bukhari ofte poster, og der ligger et begynder-webinar, man kan se.
Der er desuden også en ”Læger i industrien” gruppe på Linkedin, som bruges til jobopslag, og som giver mulighed for at netværke.

 

Foto fra Pixabay

Jobsøgning, Karrieretips for læger