Overlæge ved Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet, C i fagområdet akut og colorektal kirurgi

Ved Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet, Kirurgisk søjle, C, Center for Kræft Organsygdomme Rigshospitalet, Blegdamsvej, 2100 København Ø er en stilling som overlæge ledig til besættelse snarest.

Stillingen er en overlægestilling i fagområderne akut og kolorektalkirurgi. For at være kvalificeret til stillingen kræves en betydelig erfaring på akut kirurgi og traumeområdet, og ansøger skal kunne foretage kolorektalkirurgi, som led i varetagelse af samarbejdet med andre specialer, der opererer i det lille bækken, samt på sarkom- og IBD-området.

Afdelingen ønsker at øge fokus på de akutte højrisiko abdominalkirurgiske patienter således, at disse håndteres i videst muligt omfang efter ERAS-retningslinjer med faste behandlingsprogrammer. Som led i det akutte arbejde udgør den kirurgiske traumatologi et vigtigt element på RH. Her tiltænkes ansøger en rolle i forhold til Traumecentret, hvor det tværfaglige samarbejde om de multitraumatiserede patienter skal styrkes yderligere. Som led i behandlingen af inflammatoriske tarmsygdomme er der en betydelig tværfaglig opgave med samarbejde om og operation af ca. 150 multiopererede patienter med svære Crohn-forandringer og følger efter abdominale katastrofer. Hertil kommer en behandlingen af bløddelstumorer i abdomen, der kræver en stor teoretisk og kirurgisk teknisk bredde. Samarbejdet er ikke alene tværfagligt men også betydeligt mellem de lægefaglige specialer, hvorfor gode samarbejdsevner vægtes meget højt. Som et permanent led i dette skal ansøger bidrage til optimering og kvalitetssikring af fast-track-forløb i samarbejde med Bækken, Akut, Traume, Tarm og Sarkom- Team (BATTS-team), anæstesiologer, og kirurgiske sygeplejersker, samt i det daglige samarbejde om tværfaglige funktioner i ad hoc sammensatte traume- og operationsteams.

…. Læs hele opslaget på Sundhedsjob.dk

Arbejdssted:

  • Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Ansættelsesform:

  • Fast ansættelse
  • Arbejdstid:

  • Fuld tid