Jeg søger en eller flere nye kompagnoner til veldreven delepraksis, med aktuelt 2200 patienter, da min kollega gerne vil på pension. Der er gode muligheder for udvidelse af praksis, hvis det ønskes.

Om klinikken:
Vi er beliggende i dejlige, rummelige lejede lokaler med en skøn udsigt til Maribo Sø.
Vi har 2 dygtige sygeplejersker, der varetager almene laboratorie og sygeplejeopgaver samt kroniker kontroller. Derudover har vi vores faste sekretær, der har grundigt kendskab til drift af praksis og patient gruppen.
Patienterne er blandet fra byen og omliggende områder, de fleste har årelang tilknytning til klinikken. Der er en overvægt af ældre, vores patienter er ikke specielt socialt belastede.
Klinikken har et solidt omdømme i området.
Vi er derudover plejehjemslæger for en mindre gruppe beboere på det lokale plejehjem.
Der er løbende uddannelses læger og studerende tilknyttet klinikken.

Hvad tilbyder vi?
En veletableret praksis og veldreven praksis.
Gode arbejdsforhold i moderne lokaler med dejlig placering og tæt på motorvejsafkørsel.
Mulighed for medindflydelse på klinikkens drift og udvikling.
En tryg og stabil arbejdsplads med et indbydende miljø og fokus på både faglighed og patientnær omsorg.

Hvem søger jeg?
En speciallæge i almen medicin, som ønsker et tæt samarbejde og kan bidrage med friske ideer til praksis fremtid. Du skal være selvstændig, engageret og have lyst til at dele ansvaret for en veletableret klinik.

Interesseret?
Kontakt mig gerne på mail: tinaskafte@hotmail.com eller tlf. 61269373 for en uforpligtende snak – måske over en kop kaffe, hvor vi kan drøfte mulighederne nærmere.
Jeg ser frem til at høre fra dig og til at finde den eller de rette kompagnoner til vores team.