Amager og Hvidovre Hospital, Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, søger en ph.d.-studerende til ProLabour projektet om behandling af manglende fremgang i fødslen med start 1. januar 2026
ProLabour projektet:
Langvarig fødsel, også kendt som dystoci, er en global udfordring. Det kan føre til akut sectio, instrumentel forløsning og en øget risiko for infektion, postpartum blødning og dårlig fødselsoplevelse. I mere end 70 år har ve-stimulation med syntetisk oxytocin været den mest anvendte behandling af vesvækkelse, og omkring 40 % af førstegangsfødende i Danmark behandles i dag med dette hormon. Imidlertid er det aldrig vist, at anvendelse af oxytocin mindsker risikoen for sectio, og behandlingen kan i sjældne tilfælde føre til alvorlig asfyksi hos barnet.
Nyere forskning tyder samtidig på, at bikarbonat kan regulere surhedsgraden i livmoderen og styrke veerne uden at forårsage bivirkninger.
Med ProLabour-projektet planlægger vi derfor at udføre et randomiseret klinisk studie (RCT) blandt 1.520 fødende kvinder med langvarig fødsel, der afprøver brugen af bikarbonat og afventende oxytocin-administration ved dystoci. Projektet er forankret i et stærkt interdisciplinært forskningsmiljø og er indlejret i kvalitative og kvantitative forstudier, et kohortestudie og efterfølgende translationel forskning med både nationalt og globalt perspektiv.
…. Læs hele opslaget på Sundhedsjob.dk
Ansættelsesform:
Arbejdstid: