Søren Brostrøm får nyt job
Søren Brostrøm bliver direktør for WHO’s arbejde med kroniske sygdomme og mental sundhed.
Det oplyser Brostrøm til Altinget.
Den nye post giver ham ansvaret for WHO’s arbejde med ikke-smitsomme sygdomme.
Brostrøm har siden 2023 arbejdet i WHO’s hovedkvarter i Genève, hvor han har været seniorrådgiver for generaldirektøren.
I juli trådte han desuden midlertidigt ind som WHO’s fungerende kommunikationsdirektør på anmodning fra generaldirektøren. Det fremgår af en FN-pressebriefing, hvor Brostrøm selv fortalte, at han havde overtaget rollen, fordi der midlertidigt var behov for en afløser.
Foto: Copyright
© WHO / Pierre Albouy









