Skriv et debatindlæg på Nytlægejob.dk – du har mulighed for at være anonym.
Som læge har du mulighed for at indsende et debatindlæg til eventuel publicering.
Nu åbner vi som noget nyt for at læserbreve og debatindlæg, kan publiceres anonymt over for læserne, og hvor kun redaktionen kender afsenderens identitet.
Muligheden er tiltænkt læger, der har en saglig grund til at være anonyme – eksempelvis risiko for karrieremæssige konsekvenser, frygt for repressalier eller fordi de arbejder i et lille fagligt miljø. Mange læger har værdifuld viden og erfaring, men kan være tilbageholdende med at ytre sig om følsomme emner.
Vi modtager indlæg om lægeliv, jobsøgning, økonomi, løn og arbejdsvilkår, dilemmaer i lægelivet, rekruttering, karrieretips og andre emner med relevans for læger.
Indlæg må ikke indeholde personlig kritik og skal holdes på et overordnet niveau. Redaktionen SKAL kende afsenderens identitet, selv om den ikke offentliggøres.
Indsend dit indlæg til kontakt@nytlaegejob.dk. Vi anbefaler, at du kontakter redaktionen, inden du skriver, så vi kan afstemme emne og form.











