En ny analyse af Lægemiddelstyrelsens offentlige register viser, hvilke virksomheder der hyppigst har registreret forskningsrelaterede tilknytninger til danske læger.

Blandt de virksomheder, der optræder oftest i registret, ligger Boehringer Ingelheim markant i toppen efterfulgt af AstraZeneca, Ambu og Novo Nordisk.

Analysen omfatter forskningsrelaterede tilknytninger registreret i perioden 17. august 2024 til 17. august 2026.

Boehringer Ingelheim ligger klart i toppen

Boehringer Ingelheim står i analysen for 215 forskningsrelaterede tilknytninger til læger. Det er næsten tre gange så mange som nummer to på listen, AstraZeneca, med 74.

Også medtech-virksomheden Ambu ligger højt med 68 tilknytninger, mens Novo Nordisk har 61.

De 20 virksomheder og koncerner, der hyppigst optræder i forbindelse med forskning, er:

#	Virksomhed/koncern	Forskningsrelaterede tilknytninger
1	Boehringer Ingelheim	215
2	AstraZeneca	74
3	Ambu	68
4	Novo Nordisk	61
5	Roche	55
6	Novartis	44
7	Janssen	31
8	Amgen	30
9	MSD	28
10	Eli Lilly	17
11	GSK	15
12	Bristol Myers Squibb	15
13	AbbVie	14
14	Bayer	13
15	Pfizer	10
16	Sanofi	8
17	Takeda	7
18	Genmab	7
19	Daiichi Sankyo	7
20	UCB	6

Hvad tæller som forskning i registeret?

Lægemiddelstyrelsens regler om tilknytning omfatter blandt andet forskning som en særlig kategori. Styrelsen nævner eksempelvis deltagelse i kliniske forsøg, test og afprøvninger af medicinsk udstyr samt non-interventionsforsøg. Det betyder, at en forskningsrelateret tilknytning i registret ikke nødvendigvis er det samme som, at en læge har fået en traditionel forskningsbevilling. Der kan være tale om forskellige former for samarbejde mellem lægen og virksomheden.

Ved kliniske forsøg kan samarbejdet eksempelvis være knyttet til et konkret forsøg, hvor lægen fungerer som investigator. Lægemiddelstyrelsen beskriver kliniske forsøg som undersøgelser af blandt andet lægemidlers virkning og bivirkninger.

Hvem skal anmelde forskningssamarbejdet?

Ifølge Lægemiddelstyrelsen skal forskning anmeldes, hvis lægen er principal investigator eller har et tilsvarende ansvar, eller hvis lægen er sub-investigator og modtager personligt honorar fra virksomheden.

Reglerne betyder samtidig, at registret ikke nødvendigvis viser alle former for forskning, hvor industrien på den ene eller anden måde bidrager økonomisk.

En faglig tilknytning kan desuden være omfattet af reglerne, selv om sundhedspersonen ikke modtager betaling direkte fra virksomheden.

Sådan kan læger bruge registret

For læger, der leder efter potentielle industripartnere til forskning, kan Lægemiddelstyrelsens register være et interessant sted at starte.

Registret gør det muligt at søge på personer, virksomheder og typer af tilknytning. Man kan eksempelvis søge efter forskning og se, hvilke sundhedspersoner der har registrerede tilknytninger til bestemte virksomheder. Oplysninger om tilknytninger slettes fra den offentlige liste to år efter, at tilknytningen er ophørt.

Det kan dermed bruges til at identificere virksomheder, der allerede samarbejder med forskere inden for bestemte områder.

Se Lægemiddelstyrelsens offentlige register

 

Sådan har vi gjort

Nytlægejob.dk har analyseret data fra Lægemiddelstyrelsens offentlige register. Vi har afgrænset datasættet til læger, forskningsrelaterede tilknytninger og tilknytninger med startdato i perioden 17. august 2024–17. august 2026.

Data er efterfølgende bearbejdet og kategoriseret med hjælp fra AI, herunder sammenlægning af virksomheder på koncernniveau. Der kan derfor forekomme fejl, blandt andet ved identifikation og sammenlægning af selskaber og koncerner.

Foto fra Pxhere

 

Økonomi