En ny dansk undersøgelse peger på, at yngre læger i almen praksis ofte føler sig presset til at bestille undersøgelser, blodprøver eller henvisninger, som de fagligt vurderer ikke er nødvendige.
Presset skyldes ikke primært frygt for klagesager, men snarere patientforventninger, usikkerhed og travle kliniske rammer.
Studiet er lavet af Anna Dines Hansen, John Brodersen og Alexandra Brandt Ryborg Jønsson fra blandet andet Københavns Universitet og netop publiceret i tidsskriftet Scandinavian Journal of Primary Health Care.

Studiet bygger på interviews med 13 danske læger under specialisering i almen medicin. Forskerne beskriver et mønster, hvor flere forhold kan skubbe læger mod såkaldt defensiv medicin – handlinger, der i højere grad skal reducere usikkerhed eller imødekomme forventninger end løse et konkret medicinsk problem.

Fire faktorer gik igen og kunne – særligt i kombination- være med til at få lægen til at bestille fx prøver med begrænset klinisk værdi :

– begrænset klinisk erfaring hos lægen
– behandling af patienter med privat sundhedsforsikring
– patienter der allerede før konsultationen havde forventninger om scanninger eller prøver
– tidspres i konsultationerne.

Flere deltagere fortæller, at patienter ofte forventer, at konsultationen fører til en konkret handling. Nogle beskriver derfor fx. blodprøver som et kompromis, selv når den kliniske gevinst er begrænset.

Tid spiller også en central rolle. Flere læger oplever, at det i en travl hverdag kan være lettere at sige ja til en undersøgelse end at bruge ekstra tid på at forklare, hvorfor den ikke er nødvendig.

Forskerne konkluderer, at håndtering af usikkerhed – både lægens egen og patientens – er en central kompetence i almen praksis. Hvis det ikke håndteres, kan resultatet blive flere unødvendige undersøgelser og øget overdiagnostik.

Læs studiet her: https://www.tandfonline.com/doi/pdf/10.1080/02813432.2025.2597784

Foto under cc licens: https://www.pexels.com/@cottonbro/

Lægelivet