Sådan kommer du ind i medicinalindustrien – fem trin til dig som læge
Mange læger drømmer om at arbejde i medicinalindustrien, men hvordan får man foden indenfor? Nytlægejob.dk har talt med læge Naeem Haider Bukhari, der selv arbejder i branchen. Her giver han dig fem trin til at få dørene til at åbne sig.
Skab dig et overblik over medicinalindustrien
Vil du gerne arbejde i industrien, skal du først have et grundlæggende overblik. Den vigtigste information er samlet i Facebookgruppen ”Læger i industrien”, hvor læge Naeem Haider Bukhari ofte poster, og der ligger et begynder-webinar, man kan se.
Der er desuden også en ”Læger i industrien” gruppe på Linkedin, som bruges til jobopslag, og som giver mulighed for at netværke.
Hvilken branche skal det være i?
Vælg branche inden for medicinalindustrien.: pharma, biotech eller medicobranchen.
Næste skridt er at vælge branche inden for medicinalindustrien. Du kan enten arbejde i pharma, biotech eller medicobranchen.
Pharma inkluderer de store virksomheder med mange typer lægemidler, såsom Novo Nordisk og Lundbeck.
Biotech virksomheder er mindre og er eksperter inden for et felt.
I de store virksomheder er der tryghed og struktur, til gengæld er der højere løn i biotech-virksomhederne – her løber du dog også en større risiko, da de hurtigt kan lukke ned.
En tredje branche er medicobranchen, der producerer, udvikler og sælger medicinsk udstyr.
Tre grene du kan arbejde i
Når du har valgt branche, er der tre hovedgrene, du kan involvere dig i: clinical development, drug safety, pharmacovigilance eller medical affairs
Når du har valgt branche, er der tre hovedgrene, du kan involvere dig i.
Den første forskningstunge gren er kliniske forsøg/clinical development, hvor du arbejder med protokoller, forsøgsdesign og tester lægemidler, inden de godkendes til brug i offentligheden.
Den anden analytiske gren er bivirkningsovervågning (drug safety /pharmacovigilance), hvor man som læge skal vurdere om forsøgspersoners bivirkninger skyldes lægemidlet eller ej.
Den sidste kommunikative gren er medicinske anliggender/medical affairs, hvor man som læge er bindeled mellem medicinalfirmaet og klinikkerne på hospitalerne.
Lægen fungerer ikke som sælger, men har en dialog om lægemidlet med klinikkerne for at finde frem til, hvilke patientgrupper medicinen er mest relevant for.
Her er, hvad de kigger efter
Når du har fundet frem til den gren, der er interessant for dig, skal du sætte dig ind i, hvordan du kommer i betragtning.
Hvis du vil ansættes inden for clinical development, kræves forskningserfaring og helst en ph.d. (uanset type, men det er en fordel med interventionserfaring), fordi du skal være i stand til at designe og drive forsøgene.
Det kan i nogle tilfælde være et plus at være speciallæge inden for firmaets fokusområde mhp. at vælge de bedste endpoints.
De kvalifikationer der lægges vægt på vil afhænge af den gren du har valgt
Forskning giver et boost inden for alle tre grene
Til drug safety skal du vise, at du er detaljeorienteret, har erfaring med databaser, kan agere som medicinsk detektiv og har bred klinisk erfaring, fx er det en fordel at være ap-læge.
Til medical affairs vil de kigge efter undervisningserfaring, præsentationsteknik og evnen til at kunne præstere under pres, da du skal tale med en masse mennesker, du aldrig har mødt før til konferencer.
Forskning giver et boost inden for alle tre grene.
Spil dine kort anderledes
Ansøgningen og cv skal være helt kort og målrettet det konkrete stillingsopslag
Hvis du vil søge ind i medicinalindustrien, skal ansøgningen og cv tilpasses, så de er helt korte og målrettet det konkrete stillingsopslag. I modsætning til hospitalsverdenen, hvor dit CV er så langt som muligt med afsæt i de syv lægeroller.
Hvis der eksempelvis bliver spurgt efter database-erfaring i et jobopslag inden for medicinalindustrien, og du fx har arbejdet et halvt år med databaser, skal det ikke bare stå som et lille led i et langt cv.
Det skal konkret fremhæves, at din erfaring med databaser gør dig til en egnet kandidat til den nye stilling, og irrelevante lægeerfaringer skal skæres fra – selvom det er svært for de fleste læger.
Om Naeem Haider Bukhari
Uddannet læge fra Københavns Universitet. Arbejdede i Genmab indtil januar 2026, hvor han skiftede til Ascendis Pharma.
Mere information:
Facebookgruppen ”Læger i industrien”
”Læger i industrien” Linkedin









