Region Sjælland afsætter millionbeløb til børne- og ungdomspsykiatrien, herunder flere klinikere

Region Sjælland lægger op til at afsætte 5,7 millioner kroner til at styrke børne- og ungdomspsykiatrien herunder ansættelse af flere klinikere. Tiltaget sker for at nedbringe ventetiderne for børn og unge i psykisk mistrivsel. 

Forslaget blev drøftet i Social- og Psykiatriudvalget d. 9 marts 2026, og midlerne skal blandt andet gå til ansættelse af lægesekretærer og flere klinikere i de ambulante funktioner i løbet af 2026. Samtidig er der aftalt et udvidet samarbejde med Hejmdal Privathospital om visitation af 250 patienter med opstart fra februar 2026.
Aftalen er en del af en samlet indsats for at reducere ventelisten, som aktuelt ligger på omkring 600 patienter.

Region Sjælland oplever en stigende tilstrømning af patienter fra andre regioner i takt med, at ventetiderne falder. I 2025 blev 145 børn og unge henvist til regionens tilbud fra andre dele af landet, primært fra Region Syddanmark.

Bevillingen skal endeligt godkendes af Regionsrådet på et kommende møde.

Flere oplysninger

Foto under cc licens

Vores arbejdsplads