At være praksisejer – uden at stå alene med driften i praksis (sponsoreret artikel)
Annoncørbetalt indhold:
For mange læger er valget af almen praksis ikke kun et spørgsmål om fagligt ståsted, men om hverdagen i praksis. Foruden ansvaret for patienterne – hvor meget ansvar følger der egentlig med som selvstændig erhvervsdrivende? Hvor meget tid går til drift og administration? Og hvor fleksibel er arbejdstiden i praksis?
“Alternativet var enten at stå alene med det hele – eller at give slip på ejerskabet. Ingen af delene var jeg interesseret i”
– Rasmus Heilmann, speciallæge i almen medicin og ejer af sin egen kapacitet
En gruppe ejerlæger har valgt at drive deres praksis med driftsstøtte fra Læge·ringen i en model, der forsøger at balancere netop de hensyn anderledes, end man traditionelt har set.
“Jeg har ikke et øjeblik fortrudt mit samarbejde med Læge·ringen,” siger Morten Sparholt, speciallæge i almen medicin og ejer af egen kapacitet. “Her i klinikken er jeg herre i eget hus – og samtidig har jeg kort kommunikationsvej til et stærkt centralt team i ryggen.”
For ham er det afgørende, at kombinationen af ejerskab og støtte fungerer i praksis:
“Jeg ser det som et stort privilegium at have flere speciallæger bag mig, der løbende udvikler instrukser og uddannelsesprogrammer. Desuden får jeg IT-opbakning, når printeren driller igen, og dygtige økonomiske- og sundhedsinnovative folk, der ved meget mere om optimering og implementering af eksempelvis AI-løsninger, end jeg selv gør.”
“Her i klinikken er jeg herre i eget hus – og samtidig har jeg et stærkt team i ryggen.”
– Morten Sparholt, speciallæge i almen medicin og ejer af sin egen kapacitet
Fælles for lægerne er, at de fortsat driver deres egen praksis, men med støtte til de dele af driften, der ellers typisk ligger hos den enkelte.
Rasmus Heilmann, der ligeledes er praksisejer med driftsstøtte, peger på samme balance:
“Modellen med at have en gruppe patienter på eget ydernummer, man er fast læge for, og som man kan koncentrere sig om, uden alt det administrative, der hører til at have eget ydernummer, tiltaler mig.”
For Rasmus Heilman var det afgørende netop at kunne vælge patientarbejdet til – uden at skulle vælge ejerskabet fra:
“Alternativet var enten at stå alene med det hele – eller at give slip på ejerskabet. Ingen af delene var jeg interesseret i.”
“Og det giver en dejlig ro på arbejdslivet at vide at et stærkt hold står for det administrative imens jeg passer patienterne, hvilket jeg føler er min kernekompetence.”
“Alternativet var enten at stå alene med det hele – eller at give slip på ejerskabet. Ingen af delene var jeg interesseret i.”
Samtidig fremhæver begge læger, at det ikke kun ændrer opgavefordelingen, men også det faglige miljø i hverdagen, hvor der er mulighed for kollegial sparring og løbende udvikling.
Fleksibiliteten i arbejdstilrettelæggelsen er en anden gennemgående pointe, hvor lægerne oplever, at det i højere grad er muligt at tilpasse sit arbejdsliv uden at gå på kompromis med driften.
En væsentlig barriere for mange læger er den økonomiske usikkerhed ved at etablere sig. At gå ind i praksis er ofte forbundet med betydelig risiko – særligt i opstartsfasen.
Her peger lægerne på, at muligheden for støtte i opstarten har gjort det mere realistisk at tage skridtet, selvom man fortsat har det fulde ansvar som praksisejer.
Fælles for Morten Sparholt og Rasmus Heilmann er, at de ikke har søgt væk fra almen praksis, men en anden måde at være i den på – hvor ansvaret ikke forsvinder, men i højere grad håndteres i fællesskab.
“Jeg cykler hjem med ro i maven, fordi jeg ved, at andre tager sig af de praktiske opgaver,” afslutter Morten Sparholt.
Læge·ringen arbejder aktuelt med at etablere og understøtte praksis flere steder i landet, herunder i København, hvor der løbende opstår nye muligheder for læger, der ønsker at indgå som praksisejere med driftsstøtte.
Artiklen er sponsoreret af Læge·ringen, der har leveret tekst. Fotos leveret af Lægeringen.
