Ny cheflæge på Sjællands Universitets Sygehus
Kirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital Køge har fået ny cheflæge. Mette Esbjørn er tiltrådt stillingen og kommer med solid erfaring inden for både kirurgi og hospitalsledelse. Det skriver sygehuset på LinkedIn
Hun kommer fra Aalborg Universitetshospital, hvor hun senest har været cheflæge for Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling samt Afdeling for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme. Her har hun opbygget omfattende erfaring med klinisk ledelse, udvikling af stærke faglige miljøer og ledelse af organisatoriske forandringer.










