Læger er gladere for deres job, hvis de har en chef der er fagligt dygtig.
Er din chef en dygtig kliniker eller forsker? Så er der en større sandsynlighed for at du er glad for dit lægejob. Ny forskning viser nemlig, at læger oplever større jobtilfredshed, når deres nærmeste leder er dygtig og anerkendt for sig lægefaglighed. Studiet, der er udført i Danmark, er netop publiceret i BMJ Leader.
En vigtig forklaring på den større jobtilfredshed var cheflægernes brug af blandt andet feedback, støtte, kommunikation og samarbejde, også betegnet HRM
Studiet er en tværsnitsundersøgelse med svar fra 184 cheflæger. Cheflægernes niveau af faglig anerkendelse blev vurderet ud fra blandt akademiske grader, medlemsskaber af faglige udvalg m.m. Svarene fra cheflægerne blev koblet med svar fra 803 læger ansat på danske offentlige hospitaler. De blev spurgt om fx jobtilfredshed.
De fagligt stærkere ledere anvendte i højere grad HRM-teknikker, hvilket statistisk hang sammen med både højere jobtilfredshed
En vigtig forklaring på den større jobtilfredshed var cheflægernes brug af blandt andet feedback, støtte, kommunikation og samarbejde, også betegnet HRM – Human Resource Management.
De fagligt stærkere ledere anvendte i højere grad HRM-teknikker, hvilket statistisk hang sammen med både højere jobtilfredshed og større ønske om at blive på arbejdspladsen blandt medarbejderne.
Ifølge forskerne udfordrer resultaterne samtidig forestillingen om en modsætning mellem at være en dygtig kliniker og en dygtig leder. Tværtimod fandt de en positiv sammenhæng mellem klinisk ekspertise og lederidentitet.
Forskerne anbefaler derfor, at hospitaler udvikler fagligt stærke klinikere til ledere – kombineret med formel lederuddannelse.
Læs studiet her:
Bäker et al.: How clinical expertise drives job satisfaction in Danish hospitals











