Job hugging” er en international trend blandt arbejdstagere – og måske også hos danske læger?

Begrebet beskriver, at medarbejdere i stigende grad bliver i deres nuværende stilling, selvom de måske er vokset fra jobbet, ønsker sig noget andet, eller kunne få bedre vilkår et andet sted.

Fænomenet handler i bund og grund om risikominimering: man bliver i det kendte, fordi det føles tryggere end at tage chancen med et nyt job – især i en tid, hvor jobmarkedet kan være usikkert.

Er “job hugging” et lægefænomen?

Tegnene tyder på det.
Jobmarkedet for læger er blevet markant strammere de seneste år. For to år siden lå antallet af ledige lægestillinger i regionerne på omkring 400, mens tallet i dag snarere er omkring 200.
Ansættelsesstop i flere regioner, færre patienter i privathospitalsregi og et fald i mulighederne i fx Norge betyder, at mange læger oplever færre alternativer end tidligere.

Når mulighederne bliver færre, vælger nogle det sikre – de bliver, hvor de er, selvom jobbet måske ikke længere passer.

Rundspørge: Mange genkender mønsteret

En rundspørge i Facebook-gruppen “Lægejob og lægeliv” viser, at fænomenet faktisk genkendes af mange læger:

• 66 % kender en kollega, som bliver i et job, de ikke trives i.
• 21 % kender læger, som egentlig ønsker et nyt job, men ikke søger det.
• 13 % kan ikke genkende mønsteret
  

(Kilde: Rundspørge i Facebook-gruppen “Lægejob og lægeliv”)

Det skal selvfølgelig bemærkes at svarprocenten var relativt lav og at der ikke er en almindelig, standardiseret måde at spørge til “job hugging” på.

Illusionen af loyalitet

Set udefra kan “job hugging” ligne arbejdsglæde og stabilitet – medarbejderne bliver jo i deres stillinger.
Men bag loyaliteten kan der gemme sig resignation og stilstand.
Som leder er det let at fejltolke lav personaleomsætning som et sundhedstegn. Risikoen er, at man overser den stille form for uengagerethed, som kan vokse frem – og som kan føre til en massiv afgang, når jobmarkedet igen løsner op. Derfor er det vigtigt som leder at skabe udviklingsmuligheder – også for dem, der ikke aktivt søger nye udfordringer.