Hvad gør du, hvis du ikke får din introstilling? – en uddannelseskoordinerende overlæge giver sin bedste råd her
Det er surt ikke at få sin drømme-introstilling. Men heldigvis er der måder, hvor du kan blive klogere på både dit specialevalg og din videre vej, mens du venter på en ny åbning, mener uddannelseskoordinerende overlæge, Trine Lignell Guldberg.
Når du ikke får din introstilling, hvad kan så være grunden? Og hvordan kommer du videre? Nytlægejob.dk har talt med uddannelseskoordinerende overlæge ved Aalborg Universitetshospital, Trine Lignell Guldberg.
”Generelt mangler vi data på, hvad vores yngste kollegaer rent faktisk gør, når de har svært ved at få deres introstilling i hus. Altså, vi ved, at der aktuelt er stor konkurrence om en del introstillinger.
Derfor synes jeg, man skal passe på med at gøre det til den enkelte læges problem, hvis man får afslag.
Men hvis man søger rigtig mange stillinger i mange forskellige specialer, kan det være relevant at stoppe op og overveje, hvad man faktisk leder efter i sit kommende speciale.
At sende 39 ansøgninger afsted til alle specialer er spild af kræfter,” understreger hun.
At sende 39 ansøgninger afsted til alle specialer er spild af kræfter
Det betyder ikke, at man skal have besluttet sig for ét speciale. Tværtimod kan det være en fordel at være åben og undersøge flere muligheder, men der må gerne være en tanke bag, hvad man søger.
Når du går efter din introstilling, så overvej også, om der er andre specialer, som rummer nogle af de samme elementer, som tiltrækker dig ved dit førstevalg.
”Det er en god idé at have et åbent sind.
Hvis man ikke får den stilling, man havde forestillet sig, kan det være en anledning til at undersøge, hvad det egentlig er ved specialet, man tiltrækkes af – og om man måske kan finde noget af det samme andre steder,” pointerer Trine Lignell Guldberg.
overvej også, om der er andre specialer, som rummer nogle af de samme elementer, som tiltrækker dig ved dit førstevalg
Det er også godt at analysere de samtaler, du nu kommer til.
”Sørg for at få feedback på dine samtaler. Hvis man gentagne gange får afslag, vil jeg anbefale, at man prøver at få konkret feedback.
Er der mange kvalificerede ansøgere til meget få stillinger, eller er der faktisk noget i ens ansøgning, erfaring eller samtale, som man med fordel kan arbejde videre med?
Det er to meget forskellige situationer,” siger den uddannelseskoordinerende overlæge.
Hun tilføjer, at geografisk fleksibilitet kan øge mulighederne, men at mange yngre læger allerede søger bredt geografisk.
Sørg for at få feedback på dine samtaler.
Men er der noget, man kan gøre for at forbedre sine chancer, når man ikke har fået introstillingen? Skal man fx tage en uklassificeret lægestilling på Færøerne?
”En uklassificeret stilling kan sagtens være et valg. Det afgørende er, hvad man får ud af den.
Giver den relevant klinisk erfaring, supervision, ansvar eller mulighed for at undersøge et speciale nærmere, kan den både udvikle én som læge og gøre én klogere på sit karrierevalg, hvilket i mine øjne er vigtigere end bare at samle noget til CV’et,” siger hun.
Hvad så med hoveduddannelsen?
Når man så endelig har fået sin introstilling og kommer ud på den anden side, venter hoveduddannelsen, men den kan også være svær at få fingrene i.
”Under introstillingen er det en god idé at være nysgerrig på, hvad der lægges vægt på ved ansættelse i hoveduddannelsen.
Forskning, undervisning eller organisatorisk arbejde kan være meget meningsfuldt, hvis det er noget, man interesserer sig for og gerne vil udvikle sig indenfor – ikke bare fordi man tror, at det skal stå på CV’et.
Så hold en åben dialog med cheflægen eller den uddannelseskoordinerende overlæge i afdelingen,” er hendes råd.
det en god idé at være nysgerrig på, hvad der lægges vægt på ved ansættelse i hoveduddannelsen
Hvis man vælger en periode uden for klinikken, kan det tilsvarende være relevant at overveje, hvad man ønsker at få ud af den, og hvordan den passer ind i ens samlede karrierevej.
”Hvis man ikke kommer ind i hoveduddannelsen, ville jeg igen starte med at prøve at forstå hvorfor.
Derefter kan man vælge sit næste skridt mere målrettet. Det kan være en relevant klinisk stilling, forskning, undervisning eller noget helt andet.
Pointen er, at næste skridt gerne skal udvikle dig som læge eller gøre dig klogere på, hvilken vej du gerne vil gå – og ikke bare fylde et hul i CV’et
Pointen er, at næste skridt gerne skal udvikle dig som læge eller gøre dig klogere på, hvilken vej du gerne vil gå – og ikke bare fylde et hul i CV’et,” siger uddannelseskoordinerende overlæge, Trine Lignell Guldberg.
Foto: AI modificeret version af dette foto fra Pexels












