Herlev og Gentofte Hospital skal finde 31 mio. kr. i budgettet for 2027 – 35 årsværk skal væk
Herlev og Gentofte Hospital skal finde besparelser for omkring 31 mio. kroner i 2027, som skal omprioriteres internt på hospitalet. Det fremgår af et notat på dagsordenen til Sundhedsråd Københavns Omegn Nord.
Omprioriteringerne samlet svarer til en reduktion på 35 årsværk.
Besparelserne skal blandt andet findes på sengekapacitet, ambulatorier, overarbejde, vikarforbrug og administration. Alene omlægningen af ambulatorieområdet svarer til 10,7 årsværk, mens sengeoptimering svarer til 5,3 årsværk.
Hospitalet forventer i videst muligt omfang at håndtere reduktionerne gennem vakante stillinger, naturlig afgang og interne flyt. Der er ikke nævnt stillingskategorier på besparelserne
Hospitalets MED-udvalg skriver i et høringssvar, at mulighederne for at effektivisere uden konsekvenser for medarbejdere og drift er bliver stadigt mindre.
Foto: Herlev Gentofte Hospital









