Her er hospitalsafdelingerne med de dårligste KBU evalueringer i 2025-2026
Vi har gennemgået evalueringerne på Uddannelseslæge.dk og identificeret de hospitalsafdelinger, som KBU-læger har vurderet lavest i perioden fra 1. januar 2025 til 1. juni 2026.
Afdelingerne er opstillet efter deres samlede gennemsnitlige score, så den lavest vurderede afdeling står øverst. Højest mulige score er 6.
Lavest bedømte afdelinger
- Sygehus Sønderjylland Aabenraa, Ortopædi (4,1)
- Kirurgisk Afdeling A, Odense (4,2)
- Ortopædkirurgisk Afdeling O, Odense (4,2)
- Regionshospitalet Gødstrup, Akutafdelingen (4,3)
- Sygehus Lillebælt, Kolding – Hjerne- og Nervesygdomme (4,3)
- Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse – Ortopædkirurgisk Afdeling (4,3)
- Aarhus Universitetshospital – Ortopædkirurgisk afdeling (4,3)
- Regionshospital Nordjylland – Akutmodtagelsen (4,3)
- Midt- og Vestsjællands Hospital SLA – Medicinsk Afdeling 2, Endokrinologi (4,3)
- Sjællands Universitetshospital – Neurologisk Afdeling (4,3)
Sådan har vi gjort
Vi har analyseret KBU-evalueringer, der er offentliggjort på Uddannelseslæge.dk i perioden fra 1. januar 2025 til 1. juni 2026. Evalueringerne bygger på det standardiserede spørgeskema, som anvendes i den nationale evaluering af KBU-forløb.
KBU-lægerne besvarer 26 spørgsmål om blandt andet supervision, vejledning, læringsmiljø, arbejdsklima og den samlede uddannelseskvalitet.
For hver afdeling har vi beregnet den gennemsnitlige score på hvert af de 26 spørgsmål og derefter udregnet et uvægtet gennemsnit, hvor alle spørgsmål vægter lige meget i den samlede score. Afdelinger med færre end tre besvarelser i perioden er ikke medtaget. Der er afrundet til 1. decimal.
Læs også
De 10 hospitalsafdelinger med de bedste KBU evalueringer 2025-26










