Erhvervspsykolog: Her er de 5 hyppigste konflikter mellem læger i almen praksis
Økonomi, medarbejdere, ferie. Deler du en almen praksis sammen med en kompagnon, er der mange ting, der skal være enighed om. En erhvervspsykolog sætter her fokus på de mest hyppige konflikter.
Søren Braskov er erhvervspsykolog hos HumanAct og har specialiseret sig særligt i konflikthåndtering på arbejdspladsen, herunder i lægeverdenen. Her giver han sit bud på de mest hyppige konflikter i almen praksis:
1. Hvordan deler vi pengene?
En konflikt der ofte opstår blandt kompagnoner, er hvordan man håndterer økonomien. Skal man arbejde lige meget og dele overskuddet? Hertil kommer at nogle patienter tager længere tid end andre – skal den læge, der får de mest ressourcekrævende patienter, så automatisk have mindre i løn? Og hvis man ikke arbejder lige meget, skal man så betale lige meget for klinikken ift. husleje, personale osv.? Hvordan man fordeler pengene, er man nødt til at tage en åben snak om, hvor man skal turde blotlægge fakta: timer, tunge og lette patienter, arbejdstider osv.
2. Jeg kommer ikke i næste uge …
Behandlingen af personalet kan også skabe konflikt. Måske har I lægesekretærer, sygeplejersker eller sosu-assistenter ansat: Hvilke opgaver skal de klare, og hvilke skal lægerne klare? Hvornår er det ok med fridag, og hvordan må personalet lægge deres ferier? Er det endt i en konflikt, må man tale åbent om, at man kan have forskellige grænser – og derfra prøve at finde en fælles løsning, da personalet skal have en oplevelse af, at I har fælles ejerskab.
3. Faglige uenigheder
Faglige uenigheder er en anden hyppig konfliktkilde. Måske synes man, at kollegaen ikke fører ordentlig journal, glemmer opfølgninger eller skriver mangelfulde notater. Omvendt kan man synes, at kompagnonen bruger for lang tid på hver patient eller indkalder til for mange undersøgelser.
Man skal turde tale om det svære og sætte ord på de faglige værdier, man har hver især
Man skal turde tale om det svære og sætte ord på de faglige værdier, man har hver især. Er det ok, at I ikke arbejder på samme måde? – og hvis det falder tilbage på indtjeningen, hvordan skal fordelingsnøglen så være?
4. Hvordan kommunikerer vi?
Der kan være meget forskellige holdninger til, hvad man synes er passende kommunikation. Nogen er meget dominerende eller taler meget højt, og hvis det er dig eller din kompagnon, kan det godt betyde, at ansatte eller patienter støder sig på fremfærden, mens andre ikke lader sig påvirke.
Det er vigtigt at tale åbent om, hvilken tone man ønsker i klinikken, og hvad man kan gøre for at virke mindre dominerende.
5. At overholde en aftale
Det er afgørende, at man kan stole på hinanden, når man driver klinik sammen. Bryder kompagnonen en aftale om eksempelvis personalestyring, er det svært at samarbejde efterfølgende. Man skal fx ikke give personalet ekstraopgaver, uden der enighed herom. Frem for at bryde aftalen, fordi man ikke synes, at den fungerer, bør man i stedet genforhandle den.
HumanAct arbejder med “Erhvervspsykologiske kerneydelser – og både med små og store virksomheder”.
