Debatindlæg af Mitra Soleimani, uddannet læge uden for EU/EØS og i gang med den danske autorisationsproces

Udenlandsk uddannede læger kan opfylde myndighedernes krav, bestå prøverne og få adgang til at søge en evalueringsansættelse – men stadig stå uden en reel mulighed for at afslutte autorisationsprocessen.

Jeg er læge uddannet uden for EU/EØS. Jeg har fået min uddannelse godkendt, bestået Prøve i Dansk 3 og de nødvendige lægefaglige prøver. Styrelsen for Patientsikkerhed har meddelt mig, at jeg er klar til at søge en evalueringsansættelse.

Evalueringsansættelsen er ikke et frivilligt supplement. Den er den afsluttende obligatoriske kliniske del af autorisationsprocessen, hvor en dansk arbejdsplads skal vurdere lægens fundamentale lægelige, sproglige og kommunikative kompetencer i praksis.
I cirka fem måneder har jeg sendt mere end 550 målrettede ansøgninger og henvendelser til hospitalsafdelinger over hele Danmark. Jeg har søgt bredt på tværs af specialer og geografi og er villig til at flytte til enhver del af landet.

“Der er ikke budget eller kapacitet til en evalueringsansættelse.”

“Der er ingen muligheder – hverken i 2026 eller 2027.”

“Afdelingen kan heller ikke tilbyde et praktik- eller observationsforløb.”

I et særligt direkte svar fik jeg oplyst, at der ikke længere er behov for udenlandske kollegaer til at besætte ubesatte KBU-stillinger, fordi disse stillinger ganske enkelt ikke længere findes. Jeg blev samtidig bedt om ikke at sende flere ansøgninger til den pågældende afdeling.

Jeg respekterer, at den enkelte afdeling ikke kan ansætte uden økonomi, ledig kapacitet og mulighed for supervision. Problemet kan derfor ikke placeres hos den enkelte cheflæge.

Problemet er, at en obligatorisk statslig autorisationsbetingelse er gjort afhængig af stillinger, som ingen myndighed har ansvar for at sikre findes.

Myndighederne kender ikke ventelistens størrelse. Et officielt svar fra Styrelsen for Patientsikkerhed viser, at cirka 70 læger i 2023, 90 i 2024, 100 i 2025 og 60 i første halvdel af 2026 nåede det trin, hvor de havde bestået fagprøverne og var klar til at søge evalueringsansættelse. Det svarer til omkring 320 nye læger på tre et halvt år.

Men Styrelsen for Patientsikkerhed kan ikke oplyse, hvor mange læger der aktuelt står i denne situation. Myndigheden kan ikke uden videre sammenkøre oplysningerne, så det fremgår, hvem der efterfølgende har fået autorisation, fået afslag eller stadig venter på en evalueringsansættelse.[1]

Hvordan kan myndigheder og regioner planlægge kapaciteten, hvis ingen ved, hvor mange kvalificerede læger der står fast på det sidste obligatoriske trin?

Kandidaten får både ansvaret og tidsfristen

På Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside står der, at lægen selv skal finde og søge en ledig stilling, og at det er lægens eget ansvar at finde en arbejdsgiver, der vil tilbyde et evalueringsforløb, som opfylder kravene.

Samtidig gælder der en femårig frist. Inden fristen udløber, skal lægen have gennemført den første evalueringsansættelse og være begyndt på den sidste – eller have et konkret tilsagn om snarlig opstart.

ANSVAR: At finde en arbejdsgiver og en godkendelig stilling.

FRIST: At nå femårsfristen uden garanti for en stilling.

RISIKO: At processen går i stå efter beståede prøver og flere års investering.

På den overordnede informationsside gør Styrelsen for Patientsikkerhed desuden opmærksom på, at det ikke lykkes for alle at opnå en evalueringsansættelse. Læger med opholds- og arbejdstilladelse anbefales blandt andet at tage et job i sundhedssektoren, som ikke kræver autorisation, eksempelvis som plejepersonale.

Jeg arbejder selv fast på fuld tid på en rehabiliteringsafdeling i det danske sundhedsvæsen. Her har jeg opnået praktisk kendskab til dansk dokumentation, tværfagligt samarbejde, patientkontakt og arbejdskultur. Men arbejde som plejepersonale kan ikke erstatte den evalueringsansættelse, som myndighederne kræver, før jeg må arbejde og blive vurderet som læge.

En nulkvote løser ikke problemet for dem, der allerede er her i Danmark

Fra den 15. december 2025 blev der indført en kvote for autorisationsansøgninger fra læger uden for EU/EØS. Den nuværende kvote er sat til nul og gælder til og med den 31. december 2026. Begrundelsen er, at der aktuelt ikke er en generel lægemangel i Danmark.[4]

Der findes dog undtagelser, blandt andet for personer, der allerede har lovligt ophold i Danmark. Det betyder, at en gruppe læger fortsat lovligt befinder sig i autorisationsprocessen og stadig skal finde en evalueringsansættelse.[4]

Nulkvoten begrænser antallet af nye ansøgere. Men den skaber ikke en løsning for de læger, der allerede har investeret flere år i sprog, prøver, gebyrer, ophold og integration og nu står ved det sidste obligatoriske trin.

Ville vi have valgt Danmark, hvis risikoen havde været tydelig?

For mig var den praktiske risiko ikke tydelig, da jeg begyndte processen: at man kunne opfylde kravene, bestå prøverne, arbejde og integrere sig i Danmark og alligevel ende uden adgang til den obligatoriske afsluttende ansættelse.

Hvor mange ville have investeret flere år, store personlige ressourcer og familiens fremtid i denne proces, hvis de fra begyndelsen klart havde forstået, at alle krav kunne opfyldes uden nogen realistisk mulighed for at afslutte forløbet?

Måske ville nogle have valgt et andet land med en mere gennemsigtig og koordineret vej for udenlandsk uddannede læger.

Vi beder ikke om særbehandling

Jeg beder ikke om at blive prioriteret foran danskuddannede læger. Danskuddannede læger skal naturligvis have adgang til deres KBU-forløb.

Jeg beder heller ikke om, at en afdeling skal ansætte en kandidat, som ikke opfylder kravene.

Jeg beder om en reel mulighed for at blive individuelt vurderet efter at have gennemført den proces, som danske myndigheder selv har fastsat.

Når mange afdelinger modtager så mange ens henvendelser, at de ikke har mulighed for at vurdere kandidaterne individuelt, viser det netop, at problemet ikke længere kan løses ved, at den enkelte læge sender endnu en uopfordret ansøgning.

Der er brug for en national løsning

Der bør som minimum etableres:

1. En national og løbende opgørelse over antallet af læger, der er klar til evalueringsansættelse, og hvor længe de har ventet.

2. Et overblik over antallet af godkendte evalueringsstillinger i hver region.

3. Øremærket finansiering til et realistisk antal evalueringsansættelser.

4. En koordineret fordelings- eller ansøgningsordning, så adgang til det obligatoriske forløb ikke primært afhænger af personlige kontakter og hundredvis af uopfordrede mails.

5. Tydelige overgangsordninger for læger, der allerede har investeret flere år i processen.

Myndighederne kan ikke både gøre evalueringsansættelsen obligatorisk, fastsætte en tidsfrist og samtidig placere hele ansvaret for at finde en næsten utilgængelig stilling hos den enkelte læge.

Danmark bør beslutte, om udenlandsk uddannede læger, der allerede er kommet langt i den officielle proces, reelt skal have mulighed for at blive vurderet.

Hvis svaret er ja, skal der skabes en faktisk vej videre.

Hvis svaret er nej, bør det kommunikeres klart og tidligt – før mennesker bruger år af deres liv, deres økonomi og deres families fremtid på en vej, der i praksis kan ende blindt.

En tilladelse til at søge er ikke det samme som en reel mulighed for at gennemføre autorisationsprocessen.

Om Mitra Soleimani
Uddannet læge uden for EU/EØS og har gennemført de danske prøver, der giver adgang til at søge evalueringsansættelse. Hun arbejder aktuelt fast på fuld tid på en rehabiliteringsafdeling i det danske sundhedsvæsen.

Debat