Har du lyst til et anderledes lægejob?

Måske har du en iværksætter i maven og synes ikke, at de “normale” praksis- eller hospitalsjobs passer helt til dig? Så skal du helt sikkert læse videre. For Pandonia Aps søger en læge til et anderledes job i et nyt firma, der omhandler, hvordan vi kan optimere den menneskelige biologi.

Det er efterhånden evident, at mange kroniske sygdomme hænger sammen på et dybere niveau – mange på overfladen forskellige kroniske tilstande har de samme grundårsager. Pandonia vil gennem avancerede, topmoderne tests og livsstilvejledning optimerer – raske som kroniske syge – klienters helbred. Således vil vi til hver enkelt klient oprette en holistisk helbredsprotokol, der er specifik for netop dem og deres biologi. Denne form for individbaseret medicin er desværre blevet en sjældenhed i vores sundhedssystem – det vil vi gøre noget ved. Alt vil naturligvis være up-to-date med den nyeste forskning – enhver behandling og vejledning inden for et givent område skal være evidensbaseret.

Derfor skal du have lyst og mod på at være med til at skabe noget helt nyt, og have en stor researcher og formidler i maven. Samtidig med at du skal have mennesketække.  

Om selve jobbet
I den første periode af jobbet, vil det være meget eksperimenterende. Her skal du undersøge, hvilke områder af vores biologi man kan optimere på. Derefter skal du teste det af i praksis på testpersoner – se hvad resultaterne viser. Dette inkluderer også at teste med vitaminer og mineraler, de nyeste teknologier samt livstilsvaner og den mentale tilstand. En test kunne f.eks. være ift. tarmflora. Derefter skal der – ud fra alle tests - sammensættes en protokol med nogle bestemt definerede steps. Herefter skal vi til at sælge netop denne protokol og forløb til klienter. Derfor er det i starten en meget åben og kreativ proces, hvilket du skal kunne lide samt være indstillet på.

Vi er åbne overfor din baggrund. Du kan være helt nyuddannet – netop færdiggjort din basisuddannelse. Det kan også være, at du er mere erfaren med en speciallægeuddannelse i ryggen. Vi ser begge scenarier som den rette kandidat, da du vil have forskellige input at bidrage med.   

Derudover lægger vi især vægt på følgende kompetencer:

·       God til at indhente og opdrive ny viden – Hvad er de allernyeste behandlingsmetoder og fremtidens trends indenfor medicin og teknologi i dag? Et spørgsmål du f.eks. skulle researche på. Derfor er det meget vigtigt, at du kan lide at tilegne dig ny viden og ved, hvor du kan finde eller har ideer til, hvor du kan hente ny viden fra.

·       En iværksætter i maven – gerne erfaring med start-up miljøet, men ikke et krav

·       Fremragende kommunikationsevner - evnen til at kommunikere vanskelig akademisk viden på hverdagssprog.

·       Erfaring med at undervise – du har før stået foran andre i en undervisningssammenhæng eller som formidler - både medicinskfagligt uddannede og ikke medicinskfagligt uddannede

·       Tillidsvækkende - du har evnen til at skabe et tillidsfuldt forhold til klienterne

·       Individualisering – du er trænet i at differentiere mellem klienterne, så den rådgivning og behandling de modtager er skræddersyet til deres individuelle behov

·       Håndtere sværere patienter – du forstår at kunne samarbejde med patienter, der har selv har en klar opfattelse af, hvad de mener, er det rette for dem.

·       Samarbejde – vi sætter stor pris på humor og teamånd, derfor skal du også det.

 

Om Pandonia
Pandonia skal starte sammen med dig. Vi skal sammen skabe et start-up, der undersøger det yderste niveau af lægevidenskaben lige nu – hvordan vi med den nyeste medicinvidenskab og teknologi kan optimere vores helbred. Researchen skal samles i et indeks, som vores klienter og andre kan tilgå for at indhente den nyeste viden. Derfor har vi i Pandonia to ben at stå på. Vi vil lave research omkring biohacking og longevity og udbyde en helbredsservice. Servicen går ud på at vores klienter kan få et skræddersyet forløb, der optimerer netop deres helbred samt en fremadrettet plan for, hvordan de holder det ved lige – med os som deres biohacking- og longevitypartner.   

Kontakt:
Hvis du synes at dette lyder interessant, skal du sende dit CV samt en motiveret ansøgning til gitte@pandonia.com. Vi ønsker jobbet besat snarest muligt og tager derfor løbende ansøgere til samtale. Vi slutter ansøgningsprocessen, når vi har fundet den rette kandidat.


Kontakt e-mail : gitte@pandonia.com


Share by email Share on Facebook Share on Twitter Share on Google+ Share on LinkedIn Pin on Pinterest

Kontakt annoncør Send til en ven

Oprettet d: 29/04/2021
  • Land: København Ø, Hovedstaden, Denmark

Relaterede annoncer

Nytlægejob.dk har fokus på alternative lægejobs, lægejobs i privat praksis, lægevikariater samt lægejobs i udlandet.
Mange af dem finder du ikke på de traditionelle jobsites for læger (fx. sundhedsjobs.dk, dagensmedicin.dk/job eller Ugeskrift for Læger/job.ugeskriftet.dk).
Så hvis du er fx. udkig efter et job i almen praksis, som vikarlæge i Norge, et job indenfor forskning, eller et lægejob i medicinalindustrien, så tag et kig her.