21 kr. eller 999 kr.? Nye regler kan blive en game-changer for private online klinikker

Hvad ville du helst som patient:
Betale 21 kr for en online lægekonsultation med en engelsk-talende læge eller 1000 kr for en dansk-talende? Få bragt medicinen hjem indenfor fx. 3-4 dage eller selv hente den på apoteketer? 

En ny bekendtgørelse fra Lægemiddelstyrelsen kan få overraskende konsekvenser på arbejdsmarkedet for online-lægejobs. Særligt udbydere af private online lægetjenester kan muligvis blive påvirket.
De nye regler går under titlen “Bekendtgørelse om privatpersoners indførsel af lægemidler til mennesker og dyr” og er en lempelse af reglerne for privatpersoner om indførelse af medicin til Danmark fra lande uden for EU/EØS. Reglerne betyder, at privatpersoner fremover lovligt kan få tilsendt medicin fra lande udenfor EU med posten. Forudsætningen er at “Der skal være tale om produkter, der er solgt lovligt til privatpersonen i det land, hvorfra de er afsendt.” (§5, stk 1). Med andre ord, at der foreligger en recept fra en læge i afsenderlandet, hvis medicinen er receptpligtig (Antibiotika er undtaget fra denne bestemmelse).

De nye regler vil åbne for at danske patienter kan få ordineret medicin fra online klinikker baseret i lande udenfor EU/EØS, og få den tilsendt lovligt til Danmark, fx med en kurer-service


De nye regler åbner op for at danske patienter kan få ordineret medicin fra online klinikker baseret i lande udenfor EU/EØS, og få den tilsendt lovligt til Danmark, fx med en kurer-service. Man må antage at det vil være billigere og mindst så nemt for mange danske patienter, at benytte sig af fx en læge i Indien. Lige nu koster det fx kun svarende til 21 kroner at få en konsultation med en speciallæge i dermatologi på den indiske side medibuddy.in. Til sammenligning koster en online konsultation med en dermatolog hos et stort dansk firma for online lægekonsultationer aktuelt 999,- kr og skal bookes med NemID. Den indiske læge tilgængelig online med det samme.

Online konsultation hos en dermatolog, hvis bekendtgørelsen kommer igennem i sin nuværende form.

 

Det er derfor svært at forestille sig, at bekendtgørelsen ikke skulle påvirke patienters forbrugsmønster og adfærd i forhold til ikke-akutte henvendelser i online klinikker. Dermed må det forventes at påvirke online virksomhederne og antallet af online bijobs for læger i Danmark. Tilsvarende må det forventes at time-aflønningen for online konsultationer i fx online vægtklinikker vil falde, når der åbnes for konkurrence fra 3. verdenslande.
Desuden kan man forestille sig juridiske grå-zoner i forhold til udenlandsk uddannede læger i Danmark, med gode danskkundskaber, men uden dansk autorisation.

 

De nye regler vil potentielt kunne presse danske private online klinikker voldsomt på prisen

Bekendtgørelsen er sat til at træde i kraft efter nytår 2025/2026. Der er akkurat afsluttet en høringsrunde hvor blandt andet Lægemiddelinditriforeningen og Lægeforeningen har indsendt svar. Begge instanser har fokseret på en bekymring for den farmakologiske kvalitet af produkter fra lande udenfor EU/EØS. LægemiddelIndustriforeningen har kaldt bekendtgørelsen uforsvarlig og anført at ændringerne sker på “bekostning af patientsikkerheden”. Lægeforeningen har også i sit høringssvar fokuseret på selve spørgsmålet om kvalitet af lægemidlerne og anfører at ændrede regler om indførsel af lægemidler vil underminere patientsikkerheden

Løn og vilkår, Uncategorized