De 4 største økonomiske fejl læger med bijob begår (og hvordan du undgår dem)
Læger kan have en høj livsindtægt, og nogle har gode muligeder for at at tjene ekstra på fx bijob. Men der også faldgruber i den økonomiske planlægning, du skal passe på.
Nytlægejob.dk har talt med revisor Kim, der ofte rådgiver læger omkring økonomi. Han har gennem mange år set de fore mest almindelig fejl som læger gør i forhold til økonomi.
Del økonomien op
Hvis du er hospitalslæge eller ansat i almen praksis, er du lønmodtager. Men vælger du at bijobbe ved siden af, så kan det betale sig at oprette dit eget firma med CVR-nummer.
Når du har eget CVR nummer kan du få fradrag for udgifter og eventuelt spare op i din virksomhed.
det kan betale sig at oprette eget firma med CVR-nummer
Hvis du opretter et firma ved siden af, er det hovedreglen, at du skal have adskilt økonomi, altså firmakonto for sig og lønkonto for sig. Lav en CVR-nemkonto til din virksomhed i banken, så du kan modtage penge fra det offentlige.
OBS: Lægelige ydelser er som hovedregel momsfrie, medmindre du skriver lægeerklæringer.
Træk udgifter fra
Når du så har oprettet din egen virksomhed, så får du fuld fradrag for udgifter der er virksomhedsrelaterede.
Hovedparten af læger betaler topskat. Hvis du derfor vil fx købe en computer til 10.000 kr., så skal de fleste tjene ca. 25.000 kr. i deres lønmodtagerjob, for at kunne lægge 10.000 kr. på bordet.
Men køber du i stedet computeren i dit firma, skal du kun give 10.000 kr., fordi du får fradrag.
de fleste skal tjene ca. 25.000 kr. som lønmotagere for at betale fx en PC til 10.000 kr. – men køber du PC’en i dit firma, skal du kun tjene 10.000 kr.
Opsparing i virksomheden giver et stort forspring
Hvis du benytter virksomhedsskatteordningen, betaler du en virksomhedskat på 22 procent af din indtjening. Det er jo væsentligt mindre end almindelig topskat, som hurtigt snupper halvdelen.
Det betyder altså, at du kan investere 78 procent af din indtjening – det er væsentligt mere, end du ville kunne investere, hvis indtjeningen var udbetalt til dig som privatperson.
Du kan investere i akkumulerende indeksordninger og forældrekøbslejligheder for de opsparede midler.
Hvis du benytter virksomhedsskatteordningen, betaler du en virksomhedskat på 22 procent af din indtjening. Du kan derfor investere 78% af din indtjening
Når du engang holder op med at drive virksomhed, betaler du skat af din indtjening i firmaet.
På den måde har du udskudt skatten, og fordelen er, at beløbet kan vokse sig større og forrente sig.
Læs mere om skatteregler her
Lad være med at ignorere papirarbejdet
Kim oplever ofte i sit arbejde, at læger glemmer at registrere, hvad de vil have udbetalt i løn fra firmaet. Men det skal de huske, således skatten trækkes løbende og korrekt, så man ikke får ubehagelige overraskelser.
læger læser ikke altid posten fra det offentlige
Han oplever også, at læger ikke læser post fra det offentlige, fx når Skat justerer forskudsopgørelsen.
Det kan føre til ubehagelige overraskelser i B-skatten. Hvis du vælger at blive 100 procent selvstændig som læge, så husk også at justere dine pensionsbetalinger: Du fortsætter som egen-betaler, så du bevarer dine forsikringer.
Læs også:
Artikel: Skatteregler når du har et bijob som læge
Artikel: Hvornår skal man have et CVR nummer til sit bijob som læge









