Speciallæge med interesse for dobbeltdiagnosepatienter og rusmiddelbehandling søges

Er du særlig interesseret i arbejdet med dobbeltdiagnosepatientgruppen og tværsektorielt samarbejde kan det her være noget for dig. På tværs af Klinik 1, Regionspsykiatrien Horsens, og Horsens Kommunes Rusmiddelrådgivning opretter vi en kombineret stilling med særligt fokus på samarbejdet om og behandlingen af patienter med rusmiddelproblematikker og psykiatriske problemstillinger.
Din ansættelse vil fordele sig med 3 dage i Regionspsykiatrien Horsens og 2 dage i Horsens Kommunes Rusmiddelrådgivning.
 
I Regionspsykiatrien Horsens (RPH) vil du være tilknyttet Klinik 1, der arbejder med udredning og behandling indenfor retspsykiatri, ADHD og Psykoser på hovedfunktions niveau. Vi har fokus på patient– og pårørendeinddragelse, forbedringsarbejde - herunder det forebyggende arbejde som klinikken kan biddrage med i forhold til nedbringelse af tvang – og dobbeltdiagnoseområdet. Er du interesseret i udviklings- og kvalitetsarbejde er det her en enestående mulighed for at arbejde tværsektorielt på patientens præmisser.
 
Stillingen er ny, og du vil være med til at forme din arbejdsform og –funktion sammen med vores 2 kliniske ressourcepersoner indenfor rusmiddelområdet og en konsulent fra Horsens Kommunes Rusmiddelrådgivning, der arbejder fra RPH 2 dage om ugen. Samtidig vil du indgå i en tværfaglig behandlergruppe.
 
Arbejdsopgaver for afdelingslæge i Klinik 1:
  • Patient udredning, behandling og koordinering af pt. forløb.
  • Deltagelse i relevante konferencer
  • Varetagelse af supervision og oplæring af yngre læger og medicinstuderende
  • Deltagelse i aktiviteter rettet mod nedbringelse af tvang og kvalitetsarbejde
  • At understøtte og bidrage til et godt teamsamarbejde og samarbejdskultur omkring patienten
  • Undervisning i afdelingen

Vi efterspørger følgende kvalifikationer:
  • Interesse for eller erfaring med dobbeltdiagnosepatientgruppen
  • Speciallæge i voksenpsykiatri
  • Evne til selvstændigt arbejde
  • God samarbejdsevne
  • Erfaring med undervisning og supervision
  • Klar og respektful kommunikation til både patienter, pårørende og kollegaer
  • Engagement i afsnittets udviklings – og kvalitetsarbejde

 I Horsens Kommunes Rusmiddelrådgivning omfatter lægefunktionen:
Stillingtagen ift. substitutionsbehandling med suboxone eller evt. metadon
At følge Sundhedsstyrelsen rekommandationer for rusmiddelområdet
Udredning for komorbiditet og almen medicinsk vurdering – især udredning for hepatitis
At etablere tæt samarbejde med kollegaer i rusmiddelrådgivningen dvs. rusmiddelkonsulenterne, psykologen, medicinudleveringen og sygeplejerskefunktionen
At etablere et tæt samarbejde med sygehuset og de privatpraktiserende læger
Undervisning af alle personalegrupper i sundhedsfaglige emner, der knytter sig til lægefunktionen
 
Om Regionspsykiatrien Horsens
Regionspsykiatrien Horsens (RPH) er beliggende ved Hospitalsenheden Horsens og med to satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling til borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder - i alt ca. 213.000 indbyggere. Afdelingen hører organisatorisk til Psykiatri- og Socialområdet i Region Midtjylland.
 
RPH har ca. 170 medarbejdere. Der er 2 sengeafsnit O1 og O2 og to ambulante klinikker henholdsvis Klinik 1 og 2. O1 er et skærmet afsnit med 23 senge. Til afsnittet er knyttet et psykiatrisk akutteam bestående af 7 sygeplejersker, der kører ud i hele optageområdet.
O2 er et lukket, intensivt afsnit med 16 sengepladser samt 2 visiterede modtagelsespladser.

Psykiatrisk Klinik 1 består af 3 teams: Team for retspsykiatri, Team for ADHD samt Team for psykose. Psykiatrisk Klinik 2 består af 4 teams: Team for mani & depression, Team for personlighedsforstyrrelser og angst, samt Ældrepsykiatrisk team.
RPH har desuden en udredningsenhed, der ledelsesmæssigt er forankret i Klinik 2. Begge klinikker leverer personaleressourcer til udredningsenheden.

Om ansættelse i Regionspsykiatrien Horsens
De 3 dage om ugen, du er tilknyttet Regionspsykiatrien Horsens, sker din ansættelsen i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst på området indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger. 
 
Der er knyttet en formaliseret bagvagtsfunktion til stillingen. På hverdage er der tilstedeværelse fra 8.15 – 16.15 og efterfølgende rådighed på telefon til næste morgen. I weekenden er der lørdag tilstedeværelse fra 8.15 – 14.15 og efterfølgende rådighed via telefon. Søndag og helligdage er der ikke fremmøde på afdelingen og bagvagten er til rådighed på telefon eller ved fremmøde, såfremt lægen vurderer det er nødvendigt. 
 
Om ansættelsen i Horsens Kommunes Rusmiddelrådgivning
De 2 dage om ugen, du er tilknyttet Horsens Kommunes Rusmiddelrådgivning vil være mandag og torsdag. Der er som udgangspunkt ikke aften eller weekendarbejde i rusmiddelrådgivningen.
 
For yderligere oplysninger om stillingen i Regionspsykiatrien Horsens
Har ovenstående fanget din interesse og du har brug for yderligere oplysninger, så er du velkommen til at kontakte ledende overlæge i Regionspsykiatrien Horsens
Zywia Brouer på tlf. 50117893.
 
For yderligere oplysninger om stillingen i Horsens Kommunes Rusmiddelrådgivning
Har ovenstående fanget din interesse og du har brug for yderligere oplysninger, så er du velkommen til at kontakte leder Asbjørn Høj på tlf. 5123 0040.
 
Du kan søge jobbet via nedenstående link ”søg job” senest den 30. april. 2020.
Samtaler forventes afholdt i uge 20.
Med ansøgning bedes du udfylde skema i forhold til de 7 lægefaglige kompetencer.



Share by email Share on Facebook Share on Twitter Share on Google+ Share on LinkedIn Pin on Pinterest

Kontakt annoncør Send til en ven

Oprettet d: 25/03/2020
Redigeret d 25/03/2020
  • Land: All

Relaterede annoncer