Vil du være med til at udvikle fremtidens lægemidler?

CCBR Ballerup er en del af Bioclinica, der er en global virksomhed med hovedsæde i USA. Vi er specialiseret i at udføre kliniske lægemiddelforsøg i forskellige udviklingsfaser i samarbejde med den førende medicinske industri. Vi har i øjeblikket forsøg inden for terapiområder som blandt andet Alzheimers-sygdom, kolesterolbehandling, osteoarthrose og migræne, men får løbende nye forsøg inden for andre terapiområder.

Som læge ved CCBR/Bioiclinica får du en spændende arbejdsdag, hvor du bruger dine lægefaglige kompetencer til at udføre upartiske kliniske studier til brug ved udvikling af nye lægemidler. Dit arbejde er med til at gøre en forskel for både nuværende og kommende patienters hverdag. Vi har travlt, men uden akutte patienter og vagtskemaer er der rig mulighed for at have indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdsdagen. Stemningen er dynamisk, og vi lægger stor vægt på den enkeltes trivsel.

Vi ønsker en kollega, som:
  • Er læge med bred klinisk erfaring, specialisering en fordel, men ikke et krav
  • Har lyst til at engagere sig i klinisk forskning, men samtidig at kunne bevare kontakten til patienter/forsøgsdeltagere
  • Arbejder selvstændigt, er grundig og kan indgå i tværfagligt samarbejde med andre dedikerede medarbejdere
  • Har lyst til at indgå og tage ansvar ”hele vejen rundt” fra idé til handling; fra rekruttering til gennemførelse af studier
Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:
  • Rolle som henholdsvis Principal Investigator (PI) og Sub-investigator på de kliniske forsøg
  • Grundig indsigt i protokoller
  • Vejledning og undervisning i relation til ansvarsområder (studier)
  • Planlægning og gennemførelse af studier i tæt samarbejde med primær projektsygeplejerske
  • Daglige konsultationer med forsøgsdeltagere, herunder optagelse af IC og alm. journal
  • Kontakt til deltagere/praktiserende læger/sygehuse og repræsentanter fra medicinalbranchen
Vi tilbyder:
  • At du bliver en del af en dynamisk klinik med engagerede medarbejdere
  • At du bliver en del af et team der har værdierne ”Teamwork, Kommunikation, Kvalitet og Glæde”
  • At du får en grundig indføring i klinisk forskning og ”Good Clinical Practice”; GCP
  • At du får mulighed for at vælge en anden karrierevej end den hospital/praksis kan tilbyde
  • At udvikle andre kompetencer end de rent lægelige, som kommunikator og administrator
Du vil blive tilknyttet vores afdeling i Ballerup med omkring 15 ansatte, og stillingen er på fuld tid med arbejdstid i tidsrummet kl. 07.00-16.00. Løn- og ansættelsesforhold efter nærmere aftale.

Interesseret?
Så send en skriftlig ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen. Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Læge Salar Amby på telefon 4470 4470.

Skriftlig ansøgning samt CV uploades via nedenstående link.

CCBR/BIOCLINICA
Att.: Lena Lynggaard
Managing Director
Ballerup Byvej 222
2750 Ballerup



Share by email Share on Facebook Share on Twitter Share on Google+ Share on LinkedIn Pin on Pinterest

Kontakt annoncør Send til en ven

Oprettet d: 29/06/2019
  • Land: CCBR Ballerup, All

Relaterede annoncer

  • QA/RA Manager, Cook Biotech Europe (PRRC)
    QA/RA Manager, Cook Biotech Europe (PRRC)
    14/07/2019

    We are looking for a dynamic, team player who can ensure that Cook Biotech Europe (CBE) is in regulatory compliance as a European Authorized Representative for our USA-manufactured...

  • Healthcare Consultant
    Healthcare Consultant
    (København) 29/06/2019

    Zealth vokser, og vi søger en ny medarbejder til vores team. Vi søger en Healthcare Consultant, der ønsker at arbejde i et iværksættermiljø – i en virksomhed, hvor nøgleordene er k...