Speciallæge i gynækologi med fertilitetserfaring til StorkKlinik i København søges

Bliv en del af et både lokalt og internationalt fertilitetslæge-team


Stillingen
Vi søger en dygtig og engageret gynækolog med fertilitetserfaring, som vil indgå i vores engagerede team på Stork IVF Klinik centralt i København.

Stillingen er fuld tid eller 32 timer, efter aftale.

Du vil indgå i et dygtigt og meget engageret lægeteam på i alt 5-6 læger, og din hverdag hos os vil være præget af variation og løsning af mange forskellige opgaver inden for fertilitetsbehandling, bl.a.:

    Indledende samtaler med kunder
    Planlægning og gennemførsel af behandlingsforløb
    Ultralydsscanninger
    Aspirationer og transfereringer
    Ægdonationsbehandling

Derudover skal du have lyst til at håndtere fertilitetsforløb for både danske og udenlandske kvinder, hvor der vil være en udtalt mulighed for at tilrettelægge individuel behandling på højt fagligt niveau

Du vil indgå i et internationalt fagligt fællesskab og StorkKlinik vil løbende indgå i forskningsprojekter som du kan få indflydelse på og deltage i hvis dette har din interesse.

Klinikken sætter fagligheden højt og der sættes tid af til videreuddannelse for den enkelte, bl.a. i form af betalte kursusdage.

Opgaverne løses i tæt samarbejde med klinikkens øvrige personale med fokus på de gode resultater og kundetilfredshed. Du vil referere til Klinikchefen.

Klinikken er åben 365 dage om året og arbejdstiden vil som udgangspunkt være mandag – lørdag i vagtordning med ca. 1 lørdag pr. måned.
Kvalifikationer

Du er uddannet speciallæge i gynækologi og obstetrik, med erfaring inden for fertilitetserfaring.

Vi er kendt for at give vores kunder behandlinger ud fra høj faglig standard, tryghed og nærvær og til enhver tid at give et velinformeret valg. Det er derfor vigtigt, at du er kundeorienteret, udadvendt og en teamspiller.

Det er en fordel, hvis du er erfaren bruger af elektroniske journaler og kan navigere i systemer og selv skrive journaler. Vi anvender Formatex og D4.

Da vores kunder kommer fra hele verden, primært Europa, forudsætter vi, at du taler og skriver dansk/skandinavisk og engelsk. Fransk eller tysk er en fordel.

Om klinikken
Vi kan tilbyde, at du bliver en del af Nordeuropas største fertilitetskæde, da StorkKlinik og den kæde klinikken hidtil har tilhørt; VivaNeo, netop er lagt sammen med engelske The Fertility Partnership. Sammenlægningen giver adgang til mere end 25.000 cykli og international faglig udveksling, da hele kæden nu tæller klinikker i Holland, Tyskland, Østrig og England ud over Danmark. I Danmark har vi, udover StorkKlinik, Ciconia i Århus. Vi udfører alle former for moderne fertilitetsbehandling, og på vores to danske klinikker har vi tilsammen hjulpet mere end 20.000 ønskebørn til verdenen.

I Danmark samarbejder vi desuden med udvalgte privatpraktiserende gynækologer og er derfor både lokale og internationale.

Du bliver en meget vigtig del af et dynamisk team på St. Kongensgade i København, med højt uddannet og passioneret personale af læger, bioanalytikere, jordemødre, sygeplejersker og administrative koordinatorer. Vi er godt 50 faste medarbejdere. Læs mere på www.storkklinik.dk eller www.vivaneo.dk.
Ansøgning og proces

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at ringe til Seniorlæge Katrine Haahr på telefon 50 60 78 03.
Ansøgning sendes på mail til: Katrine.Haahr@storkklinik.dk med deadline 20. december 2019. Men skynd dig at skriv, da vi løbende vil afholde samtaler.

Vi håber du vil være en del af vores hold og glæder os til at høre fra dig.


Kontakt e-mail : Katrine.Haahr@storkklinik.dk


Share by email Share on Facebook Share on Twitter Share on Google+ Share on LinkedIn Pin on Pinterest

Kontakt annoncør Send til en ven

Oprettet d: 02/12/2019
  • Land: All

Relaterede annoncer

  • Speciallæge inden for knæ/hofte alloplastik
    Speciallæge inden for knæ/hofte alloplastik
    13/11/2019

    Vi søger erfarne og engagerede ortopædkirurger, som vil være med til at sætte sit præg på PrivatHospitalet Danmark - et effektivt og velfungerende hospital med gode forhold for læg...