Aleris-Hamlets søger en ryg- eller fod-ankel kirurg

Dygtige speciallæger inden for ryg- og fod/ankel kirurgi søges til Aleris-Hamlet Hospitaler i København og/eller Ringsted – fuld- eller deltid.

Har du lyst til at udvikle dig hos landets største kæde af privathospitaler samt være en del af et fagligt stærkt team af speciallæger?


Velkommen til Aleris-Hamlet
Aleris-Hamlet Hospitaler er en del af Aleris-koncernen, som er en af Skandinaviens førende private sundhedsvirksomheder. Kvalitet, sikkerhed og erfaring er vores varemærke, det er her, vi gør en forskel.

Vi har været i branchen i mere end 20 år og er en organisation, hvor omsorg, professionalisme, engagement og nytænkning er nøgleord i hverdagen. Du kan se frem til en hverdag i et professionelt team af speciallæger, der i samarbejde med vores dygtige sygeplejersker og lægesekretærer, kontinuerligt arbejder med at skabe de bedste kundeoplevelser og patientforløb. Vi arbejder med en bred palette af specialer og behandler både offentlige patienter, forsikringskunder og privatbetalere.

Du varetager, i samarbejde med den specialeansvarlige overlæge og den hospitalsansvarlige overlæge, det faglige/daglige ansvar for behandlingen af specialets patienter. Administrativt refererer du til hospitalschefen.

Aleris-hamlet København har over 500 ansatte og tilbyder en lang række kirurgiske og medicinske specialer, laboratorium, billeddiagnostik der råder over ultralyd, CT, MR og konventionel røntgen. Kirurgien omfatter ud over ryg- og fod/ankelspecialet også en bred vifte af øvrig ortopædi, mave/tarm, gynækologi, urologi, ØNH og plastikkirurgi.

Kvalitetsbevidst og kundeorienteret speciallæge

  • Du er uddannet speciallæge, og er engageret, omhyggelig og fagligt stolt
  • Du forstår at prioritere patientens/kundens og virksomhedens behov
  • Du kan se dig selv i Aleris-Hamlets værdier og efterleve dem i praksis
  • Du har gode kommunikationsevner og vægter tværfagligt samarbejde
  • Du arbejder struktureret og er fleksibel i forhold til din arbejdstilrettelæggelse
  • Du er løsningsorienteret og kan tænke “ud af boksen”
  • Du har gode engelsk kundskaber, så du uden problemer kan kommunikere med udenlandske patienter

Vi tilbyder

  • En attraktiv arbejdsplads med plads til individuel tilpasning
  • Mulighed for både fast fuldtids eller deltidsansættelse, konsulent ansættelse eller timelønsansættelse.
  • En arbejdsplads, der altid har kunden i fokus, og hvor den patientoplevede kvalitet er omdrejningspunktet i ethvert møde
  • En tværfaglig og dynamisk arbejdsplads med engagerede, dedikerede, positive og fagligt kompetente kollegaer, der arbejder som et fælles team i et godt arbejdsmiljø
  • En arbejdsplads, hvor du har mulighed for at påvirke den videre udvikling gennem fagligt engagement og nytænkning
  • Kort vej fra idé til handling

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte direktionsassistent Dorte Hendel Møller på tlf. 41741731 eller e-mail: Dorte.Moller@aleris-hamlet.dk.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest den 2. februar 2020. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på de rette kandidater.

Vi glæder os til at høre fra dig!



Share by email Share on Facebook Share on Twitter Share on Google+ Share on LinkedIn Pin on Pinterest

Kontakt annoncør Send til en ven

Oprettet d: 12/01/2020
  • Land: All