Bliv praktiserende reumatolog i speciallægepraksis i Esbjerg

Region Syddanmark tilbyder 0-ydernummer i reumatologi. Dette betyder, at du i Region Syddanmark har mulighed for at nedsætte dig som reumatolog i en speciallægepraksis med klinikadresse i Esbjerg.

Med denne beliggenhed er der mulighed for opbygning af spændende og bred reumatologi-praksis med stort udviklingspotentiale.

NB! 0-nummer betyder, at ydernummeret ikke handles men tildeles

Livet i speciallægepraksis er på mange områder rigtig spændende og udfordrende. Har du lyst til at høre mere om speciallægepraksis, er du velkommen til at kontakte eller besøge undertegnede. Du kan også lade dig inspirere af www.læger.dk/ny-i-faps, hvor FAPS præsenterer speciallægepraksis. Lad dig inspirere af øjenlæge Peter Jeppesen indlæg. Peter er nyetableret øjenlæge i speciallægepraksis. Begejstringen er ikke mindre blandt nynedsatte og veletablerede reumatologer.

Er du allerede speciallæge i reumatologisk speciallægepraksis, og kender du måske en kollega som brænder efter en fremtidig beskæftigelse i speciallægepraksis, så ”prik” til vedkommende.

FAPS tager godt imod nye kollegaer med generel introduktion til speciallægepraksis, i og med at alle nynedsatte speciallæger tilmeldes SAK administrationskursus og deltager på dette umiddelbart efter opstart i speciallægepraksis.

DRFO tilbyder at tilknytte mentorer til de læger som ønsker det, foruden at DRFO afholder 1-2 årlige møder med stort fagligt indhold og hyggelig socialt samvær.

Yderligere er der i FAPS regi mulighed for etablering af netværk på tværs af specialer. I Region Syddanmark er der aktuelt et velfungerende netværk bestående af 12 speciallæger. Der er mulighed for oprettelse af flere netværksgrupper. Netværket er et forum for drøftelse af klinikdrift, udfordringer og muligheder.

Du vil med andre ord ikke ”stå alene” som kommende klinikejer.

For Esbjerg gælder specielt, at der er mulighed for et tæt samarbejde med Reumatologisk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus. Det unge overlægeteam byder en kommende samarbejdspartner i speciallægepraksis velkommen og tilbyder faglig sparring ved deltagelse i konferencer, videreuddannelse og om ønsket, deltagelse i forskningsprojekter.

Ansøgning vedlagt relevante bilag bedes indsendt til Region Syddanmark, Praksisafdelingen, att.: Helle Bruun via mail kontakt@rsyd.dk

Ansøgningsfrist: fredag den 31. august 2018, kl. 8.00.

Yderligere informationer:
Praktiserende speciallæge Jannie Beier, tlf. 20 44 14 41 eller mail jannie@gigtdoktor.dk
Region Syddanmark Helle Bruun, tlf. 76 63 14 12 eller mail Helle.Bruun@rsyd.dk




Share by email Share on Facebook Share on Twitter Share on Google+ Share on LinkedIn Pin on Pinterest

Kontakt annoncør Send til en ven

Oprettet d: 08/08/2018
  • Land: Esbjerg, Denmark

Relaterede annoncer