Bliv frivillig i en sundhedsfaglig NGO - Børneliv

Kunne du tænke dig at gøre en forskel for rigtig mange børn og unge i Danmark? Brænder du for innovation, kreativitet og nytænkning? Så har Børneliv brug for dig.

Hvad er Børneliv

Børneliv er en sundhedsfaglig NGO, der har til formål at fremme børns viden om krop og sundhed, gennem nytænkende sundhedsformidling.

Organisationen består af en voksende gruppe underviser med sundhedsfaglig baggrund fx læger og sygeplejersker samt en voksende gruppe af frivillige med flere forskellige fagprofiler. Hver person i Børneliv bidrager med sin særskilte ekspertise, og sammen gør vi Børneliv til en af verdens bedste organisationer.

Læs mere på vores hjemmeside: https://www.boerneliv.org/

Om frivilligjobbet

Børneliv har brug for frivillige med faglige kompetencer inden for kommunikation, it, formidling, digitale medier, performance eller hvad man nu kan bidrage med. Som frivillig i Børneliv kan du blive en del af et eller to af vores frivilligudvalg:

  • SoMe-udvalget: Branding og strategi af Børnelivs sociale medier
  • Eventudvalget: Formidling af sundhed i det offentlige rum
  • Det sociale udvalg: Skabe socialt fællesskab og venskaber på tværs af Børnelivs medlemmer
  • Medicin og Vin: Planlægge og afholde arrangementer der sætter fokus på medicinske børnerelaterede problemstillinger
  • VR-strategiudvalget: Optimering af vores virtual reality førstehjælpskurser
  • It-udvalget: Hjælpe med it-problemer i Børneliv
  • Performanceudvalget: Planlægge og afholde workshops der kan styrke vores underviseres skuespil
  • Psyk-udvalget: Optimere vores psykisk trivsel workshop

I alle frivilligudvalg er der mulighed for at udnytte sine faglige kompetencer, udfordre sig selv og tage en masse ansvar. Du vil komme til at blive en del af udvalg, hvor der er højt til loftet, og dine idéer eller projekter vil blive taget imod med åbne arme, så længe du har gejsten til at realisere dem.

Tidsforbrug

Der er ingen faste timer, og det vil være efter aftale.

Vi tilbyder

  • Et fællesskab, hvor man kan gøre en reel forskel for børn og unge
  • Mulighed for at få indflydelse på mange ting
  • Erfaring med projektorienteret arbejde
  • En masse sjove oplevelser
  • Adgang til sparring og relevant netværk på højt niveau
  • En masse viden og uvurderlig erfaring til dit CV
  • Og meget andet

Hvis det lyder som noget for dig, så send os en besked, hvor du skriver kort om dig selv. Du vil blive kontaktet for en uddybende snak om jobbet.


Kontakt e-mail : boerneliv@boerneliv.org


Share by email Share on Facebook Share on Twitter Share on Google+ Share on LinkedIn Pin on Pinterest

Kontakt annoncør Send til en ven

Oprettet d: 03/11/2020
  • Land: All

Relaterede annoncer

Nytlægejob.dk har fokus på alternative lægejobs, lægejobs i privat praksis, lægevikariater samt lægejobs i udlandet.
Mange af dem finder du ikke på de traditionelle jobsites for læger (fx. sundhedsjobs.dk, dagensmedicin.dk/job eller Ugeskrift for Læger/job.ugeskriftet.dk).
Så hvis du er fx. udkig efter et job i almen praksis, som vikarlæge i Norge, et job indenfor forskning, eller et lægejob i medicinalindustrien, så tag et kig her.