CHEF TIL INFIRMERI MIDTJYLLAND VED FORSVARETS SANITETSKOMMANDO

Kunne du tænke dig en anderledes og spændende hverdag i Forsvaret som ledende overlæge ved Infirmeri Midtjylland på Flyvestation Karup?

Om os
Infirmeri Midtjylland er placeret på Flyvestation Karup og er sammen med de 4 øvrige infirmerier den kliniske del af Forsvarets Sundhedstjeneste. Der er derfor mulighed for faglig og ledelsesmæssig sparring med kolleger i hele landet. Staben i Forsvarets Sundhedstjeneste støtter i forhold til de administrative og logistiske opgaver i hverdagen.
På infirmerierne leverer vi læge- og tandlægeydelser samt andre sundhedsydelser til værnepligtige og Forsvarets faste personel i tæt dialog med de militære myndigheder. Infirmerierne understøtter Forsvarets operative enheder ved løbende sundhedsvurderinger af Forsvarets medarbejdere i forhold til de opgaver, de løser. Infirmeriernes øvrige medarbejdere har forskellige sundhedsfaglige uddannelser som tandlæge, tandplejer, klinikassistent, sygeplejerske samt personale med en militær sundhedsfaglig uddannelse. Vi samarbejder desuden med fysioterapeuter og træningsvejledere for at understøtte Forsvarets koncept for Militær Fysisk Træning.

Om stillingen
Vi tilbyder et spændende job i dynamiske omgivelser og med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Efter- og videreuddannelse er en integreret del af Forsvarets kultur og kan omfatte såvel civil som militær kompetenceudvikling. Kurserne kan både være nationale og internationale. 
Eksempelvis gennemføres regelmæssigt flyve- og dykkermedicinske uddannelser, uddannelser i militærmedicinske fag ved en af NATO’s skoler og ledelseskurser i rammen af Forsvarsakademiet 

Jobrotation er et vigtigt redskab i kompetenceudvikling, og du vil senere kunne søge stillinger med et andet jobindhold eller, hvis du vurderes egnet, søge en karriere med et større ledelsesmæssigt indhold. Der vil i så fald være mulighed for at gennemføre strategiske studier ved Forsvarsakademiet.

Som ledende overlæge på et infirmeri tilbydes du en arbejdsplads, hvor fleksibilitet kan indgå i arbejdstilrettelæggelsen, når det ikke strider mod tjenestens krav. 

Du er chef i et militært miljø og har det ledelsesmæssige ansvar for alle medarbejdere ved infirmeriet, dog har du ikke det faglige ansvar for tandklinikken. Du har det overordnede ansvar for kvalitet og effektivitet af infirmeriets sundhedsfaglige leverance. Derudover varetager du ledelsesmæssige og personaleadministrative opgaver og er ansvarlig for infirmeriets økonomi, materiel og hygiejne. 

Du kommer til at gennemføre helbredsvurderinger bestemt af ”kundernes” funktion, blandt andet flyvemedicinske undersøgelser samt helbredsvurderinger før og efter medarbejdernes deltagelse i nationale og internationale operationer. En del af din kontakt med infirmeriets kunder er rådgivning i form af både direkte dialog med enkeltpersoner herunder Forsvarets lokale chefer og undervisning af flere af Forsvarets medarbejdere. 

Der er en forventning til dig om, at du aktivt bidrager med supervision og faglig vejledning af medarbejderne ved infirmeriet, og at du bidrager med din viden generelt i organisationen. Endelig er der mulighed for at repræsentere Forsvaret i nationale og internationale arbejdsgrupper.

En anden vigtig del af stillingsindholdet er at varetage funktionen som ledende læge ved Forsvarets enheder fra de tre værn. Denne del af tjenesten planlægges som omgangstjeneste mellem overlæger i hele Forsvaret. Planlægningsgrundlaget er løbende deltagelse i Forsvarets uddannelses- og øvelsesaktiviteter, og op til 3 måneders udsendelse hvert andet år.

Om dig
Du er speciallæge. Tidligere uddannelse som reservelæge i Forsvaret er ønskelig, men det er ikke et krav, idet denne uddannelse kan gennemføres efter ansættelse.

Du er ledelsesstærk, fagligt engageret, nytænkende, kan bevare overblikket i pressede situationer, har mod på at prøve nye udfordringer og kan samarbejde på tværs af faggrænser i et militært miljø.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en militær stilling i Forsvarets Lægekorps med et ansættelsesområde, der omfatter Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner. Det daglige tjenestested er på Flyvestation Karup. Stillingen er ledig pr. 1. januar 2021.

Ansættelsen sker på individuel kontrakt. Lønnen ligger inden for rammen 780.000 – 800.000 kr. årligt og forhandles individuelt efter kvalifikationer. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. 

Ansøgere, der i forvejen er ansat på tjenestemandsvilkår i Forsvaret, vil ved stillingsskifte inden for funktionsniveauet kunne bevare denne ansættelsesform i henhold til gældende løn- og ansættelsesvilkår for denne ansættelsesform. 

Såfremt der er tale om et højere hovedfunktionsniveau, vil ansættelsen som hovedregel ske på individuel kontrakt. Den enkelte medarbejder kan dog efter Forsvarsministeriets konkrete og individuelle vurdering få mulighed for at bevare tjenestemandsansættelsen i henhold til gældende løn- og ansættelsesvilkår for denne ansættelsesform.

Du skal kunne opfylde Forsvarets helbredskrav samt kunne bestå fysiske tests i henhold til Forsvarets krav.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

I vurderingen af din ansøgning vil der vil blive lagt vægt på uddannelse og erfaring indenfor de syv rolle- og kompetenceområder: 1. medicinsk ekspert, 2. leder/organisator/administrator, 3. samarbejder, 4. kommunikator, 5. sundhedsfremmer, 6. akademiker og 7. professionel. 

Kontakt og ansøgning
Din ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og oplysning om tidligere og nuværende beskæftigelse stiles til Forsvarsministeriets Personalestyrelse og sendes via linket. Hvis du allerede er ansat som tjenestemand i Forsvaret, stiles ansøgningen til Dronningen.

Ansøgere, der i forvejen er tjenestemænd, bedes vedlægge en bedømmelse efter Tjenestemandslovens § 8, stk. 1. Bedømmelsen bør omfatte de forhold, der er beskrevet i Finansministeriets Bekendtgørelse af 2/2 1977 om forfremmelsesnævn i staten.

Ansøgningsfristen er den 18. januar 2021. Vi forventer, at holde samtaler umiddelbart derefter.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte generallæge Sten Hulgaard på telefon 7281 8001.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Charlotte Møller Nielsen på telefon 7281 9182.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS SANITETSKOMMANDO
Forsvarets Sanitetskommando er den del af Forsvaret, som varetager Forsvarets sundheds- og sanitetstjeneste. Forsvarets Sanitetskommando udvikler og rådgiver Forsvaret om sundhedstjeneste, sanitetstjeneste og militær fysisk træning samt står for driften af infirmerierne. Derudover foretager vi sundheds- og sanitetsfaglige inspektioner, udfører sundhedsfaglige trusselsvurderinger og definerer de militære fysiske krav. Endvidere er Forsvarets Sanitetskommando ansvarlig for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om vores soldater i nationale og internationale operationer og på de danske infirmerier. Igennem løsningen af disse opgaver, sikrer Forsvarets Sanitetskommando soldatens helbred. 
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk



Share by email Share on Facebook Share on Twitter Share on Google+ Share on LinkedIn Pin on Pinterest

Kontakt annoncør Send til en ven

Oprettet d: 05/01/2021
  • Land: All

Relaterede annoncer

Nytlægejob.dk har fokus på alternative lægejobs, lægejobs i privat praksis, lægevikariater samt lægejobs i udlandet.
Mange af dem finder du ikke på de traditionelle jobsites for læger (fx. sundhedsjobs.dk, dagensmedicin.dk/job eller Ugeskrift for Læger/job.ugeskriftet.dk).
Så hvis du er fx. udkig efter et job i almen praksis, som vikarlæge i Norge, et job indenfor forskning, eller et lægejob i medicinalindustrien, så tag et kig her.