Reservelæge i uklassificeret forskningsstilling - Anæstesiafdelingen på Bispebjerg/Frederiksberg

Vi søger pr. 1. november 2018 en reservelæge i en 1-årig
uklassificeret stilling som klinisk assistent. Det er vores mål, at den
der ansættes i stillingen, skal deltage i flere forskningsprojekter, som
udgår fra Anæstesiafdelingen og samtidig udføre egen selvstændig
forskning indenfor forebyggelse af perioperative kardiopulmonale
komplikationer. Stillingen har udelukkende forskningsaktivitet og er
berammet til 37 timer ugentligt med mulighed for deltid.

Vi søger
en selvstændig, dynamisk og ambitiøs læge, der er god til samarbejde,
kommunikation og formidling. Det er en fordel, men ikke et krav, at have
gennemført anæstesiologisk introduktionsuddannelse.
Forskningsprojekterne er indenfor perioperativ oxygenbehandling og
kardiopulmonale komplikationer, hvorfor konkret forskningserfaring i
disse emner ligeledes er en fordel.

Vi tilbyder en aktiv afdeling
med varierede arbejdsopgaver og et godt forsknings- og
uddannelsesmiljø. Vores forskningsenhed er i vækst og har aktuelt
omkring 15 tilknyttede medarbejdere og et meget stort nationalt og
internationalt netværk. Anæstesiafdelingen består af et anæstesiafsnit,
samt et perioperativt afsnit, intensiv terapiafsnit, sterilfunktion,
smerteambulatorium og Giftlinjen. Herudover et dygtigt sekretærteam som
varetager mange forskelligartede administrative opgaver.

Vores
anæstesiafsnit yder årligt omkring 12.000 anæstesier primært til elektiv
og akut kirurgisk gastroenterologi og ortopædkirurgi, men også til
Videnscenter for Sårheling, Dermatologisk Afdeling, ECT- behandling samt
flere andre funktioner. Vi har et tæt samarbejde med Akutmodtagelsen i
forbindelse med modtagelse af traumer og akutte medicinske og kirurgiske
patienter.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved
henvendelse til forskningsansvarlig overlæge, ph.d. Christian S. Meyhoff
(22 98 50 42, christian.sahholt.meyhoff@regionh.dk), Bispebjerg og
Frederiksberg Hospital.

Du kan læse mere om vores afdeling på www.bispebjerghospital.dk

Ansøgningsprocedure: Fristen for ansøgning er søndag den 23. september kl. 23.59.

Ansættelsessamtaler afholdes 26. – 28. september 2018.





Share by email Share on Facebook Share on Twitter Share on Google+ Share on LinkedIn Pin on Pinterest

Kontakt annoncør Send til en ven

Oprettet d: 12/09/2018
  • Land: All

Relaterede annoncer