Forskningsinteresseret læge søges fra 1. oktober og 3 måneder frem - Bandim Health Project

Verden over testes det om BCGs gavnlige non-specifikke effekter kan bruges mod COVID-19. Et lille græsk RCT fra før pandemiens udbrud har netop rapporteret en kraftig beskyttelse mod infektioner i almindelighed og luftvejsinfektioner i særdeleshed (doi: 10.1016/j.cell.2020.08.051).

Nu har du en unik mulighed for at blive involveret i et stort randomiseret studium, der netop er startet på Fyn.

Vi er tre læger der frem til slutningen af året arbejder på at inkludere 1900 seniore medborgere >65 år i et BCG vaccine trial. Vi har brug for en ekstra læge til studiet i perioden 1. oktober til 31. december 2020. Vi tester om BCGs non-specifikke effekter kan beskytte de ældre mod COVID-19 og andre infektioner. Studiet er netop startet i Seniorhusene i Odense og vi oplever overvældende interesse - og har derfor brug for en ekstra læge til at assistere med inklusionsinterviews, blodprøvetagning, randomisering til BCG eller placebo, og vaccination. Opfølgning foregår via elektroniske spørgeskemaer. Vores hypotese er, at vi med BCG-vaccinen kan reducere seniores sygelighed med 20%. Vi vil også se specifikt på, om vi kan reducere risikoen for COVID-19.

Vi tænker, at det måske kunne være af interesse for en PhD studerende, der havde tid og mulighed for at tage 3 måneders orlov og få noget hands-on erfaring med et klinisk trial og også et/flere medforfatterskaber. Eller nogle, der lige var færdige, eller mellem jobs. Du vil blive del af et stærkt team med en lang track record i at gennemføre randomiserede trials med høj impact.

Svar gerne så hurtigt som muligt. Interesserede kan sende en mail for nærmere information til phd stipendiat Anne Marie Rosendahl Madsen på arosendahl@health.sdu.dk eller ringe 22563134; alternativt skrive til professor Christine Stabell Benn på cbenn@health.sdu.dk; tlf: 25883964. Skriv også gerne til os hvis du f.eks. kun kan hjælpe os i 2 af de 3 måneder. Jobbet er fuldtid og lønnet derefter.

Links til information om studiet:
https://www.sdu.dk/…/sundhedsvidenskab/nyt_sund/calmette_va…
https://sn.dk/…/100-aar-gammel-vaccine-kan-…/artikel/1356576
https://nyheder.tv2.dk/…/2020-09-16-100-aar-gammel-vaccine-…

Mvh

Bandim Health Project, Klinisk Institut, Syddansk Universitet.




Share by email Share on Facebook Share on Twitter Share on Google+ Share on LinkedIn Pin on Pinterest

Send til en ven

Oprettet d: 22/09/2020
  • Land: All

Relaterede annoncer