Forskningsassistent til Challenge projektet

Psykiatrisk Center København søger forskningsassistent med mulighed for ph.d.-studie til behandlingsprojekt med virtual reality til mennesker med hørelseshallucinationer, 37 t/uge i foreløbigt 1 år.

Psykolog eller læge søges til en stilling som forskningsassistent i Challenge-projektet ved Copenhagen Research Centre for Mental Health (CORE) på Psykiatrisk Center København. Challenge-projektet er et stort interventionsforsøg, der undersøger effekten af en innovativ virtual reality-baseret behandlingsform til patienter med vedvarende hørelseshallucinationer.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at rekruttere patienter til projektet samt indsamle data i form af psykopatologiske udredninger. Du vil yderligere få mulighed for at bidrage til projektdesign- og opstart samt evt. udarbejdelse af videnskabelige arbejder. Hvis stillingen forlænges til et ph.d.-studium vil du også komme til at analysere data og publicere videnskabelige artikler.

Vi tilbyder en spændende og fleksibel arbejdsplads i et internationalt velanset forskningsmiljø med mange kollegaer af forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Vi er i øjeblikket omkring 60 ansatte seniorforskere, ph.d.-studerende, projektsygeplejersker, forskningsårs-studerende m.m. I Challenge-projektet vil du komme til at arbejde sammen med to post-doc forskere og 2-3 kliniske psykologer. Det forventes, at der vil være mulighed for deltagelse i relevante kurser og symposier.

Fysisk er forskningsenheden midlertidigt beliggende på Gentofte Hospital, men tilbageflytning til Bispebjerg Hospital forventes om 3-4 år.

Vi forventer, at du

  •     Er uddannet psykolog eller læge
  •     Gerne solid erfaring med psykiatriske patienter og psykopatologiske vurderinger
  •     Interesserer dig for psykoterapi
  •     Kan arbejde både selvstændigt og som del af et team
  •     Kan arbejde struktureret og ansvarligt med vekslende arbejdspres
  •     Har mod på at arbejde opsøgende, assertivt og fleksibelt med målgruppen.
Løn og ansættelsesforhold:
Arbejdstiden er 37 timer/uge med mulighed for fleksibel tilrettelæggelse. Stillingen er som udgangspunkt 1-årig men med mulighed for forlængelse eller evt. opstart af ph.d.-studium.
Løn efter anciennitet og kvalifikationer.

Ansættelse pr. 1. juni 2020 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist 13. april 2020. Under forudsætning af, at COVID-19 situationen tillader det, afholdes ansættelsessamtaler i uge 18.

Der vil blive indhentet referencer forud for ansættelse.

Yderligere oplysninger fås hos:
Specialpsykolog, PhD, projektleder Louise Birkedal Glenthøj, louise.birkedal.glenthoej@regionh.dk eller tlf.: 2254 0222 eller Professor Merete Nordentoft, merete.nordentoft@regionh.dk, 2060 7552.

Projektbeskrivelse kan rekvireres hos sekretær hanne.junge.larsen@regionh.dk

Motiveret ansøgning med CV indeholdende oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, samt kopi af eksamensbevis og evt. andre kvalifikationer sendes via elektronisk ansøgningssystem.



Share by email Share on Facebook Share on Twitter Share on Google+ Share on LinkedIn Pin on Pinterest

Kontakt annoncør Send til en ven

Oprettet d: 22/03/2020
  • Land: All

Relaterede annoncer