Læger til E-Hospitalets Center for Telemedicinsk Behandling og Rådgivning, Næstved

E-Hospitalets Center for Telemedicinsk Behandling og Rådgivning søger erfarne læger

Det Nære Sundhedsvæsen arbejder hen imod at indfri den politiske dagsorden om at behandle borgerne tæt på – eller i eget hjem. Som led i dette arbejde ansætter Center for Telemedicinsk Behandling og Rådgivning læger til funktionen.

Center for Telemedicinsk Behandling og Rådgivning var planlagt til implementering i løbet af 2020, men er lynstartet i forbindelse med Coronapandemien. Vi har i forbindelse med pandemien etableret en rådgivning, der indtil nu har været bemandet med vikarlæger.

Vi oplever fortsat stor søgning til vores rådgivning fra borgere og sundhedsprofessionelle og søger derfor læger til faste (deltids)stillinger. Lægerne har aktuelt behandlingsansvaret for patienter med COVID-19, der fortsat er smitsomme ved udskrivelse fra regionens sygehuse til kommunale institutioner. Planen er, at arbejdsområdet udvides med behandlingsansvar for andre patientgrupper. Såfremt, der kommer uventet stort pres på de somatiske sygehuse, vil lægerne skulle varetage behandlingsansvar for regionens virtuelle nødhospital,

Arbejdet i Center for Telemedicinsk Behandling og Rådgivning foregår virtuelt, dvs. via telefon og på video. Der er et nært samarbejde med centerets specialistsygeplejersker.

Lægerne i Center for Telemedicinsk Behandling og Rådgivning har døgndækkende speciallæge opbakning.

Du skal have lyst til at være med til at udvikle og

  • Levere optimal faglig rådgivning og behandling på distancen – med samme høje kvalitet som ved personlig kontakt

  • Sikre rådgivning og vejledning af sundhedsfagligt personale via telefon, video eller anden teknologi

  • Levere kompetenceudvikling til sundhedsfagligt personale i kommuner og almen praksis

Personlige kompetencer og kvalifikationer

  • Du er læge med B- eller C-autorisation og har minimum 3 års bred intern og/eller almen medicinsk erfaring

  • Du har brugerkendskab til Sundhedsplatformen

  • Du er kommunikativ stærk over telefon, video eller anden teknologi og god til, at skabe et helhedsorienteret billede af patienten eller borgeren gennem de informationer, du får

  • Du har en god formidlingsevne og pædagogisk forståelse

  • Du har en tillidsskabende personlighed

  • Du trives i og under forandringer, da området er under opbygning

  • Du er visionær og i stand til at bidrage til en fælles udviklingsproces

Vi kan tilbyde dig

En mulighed for at være med i omstillingen af sundhedsvæsenet i et nystartet center, hvor fokus er på at levere nærhed, behandling og rådgivning på distancen til såvel borgere som sundhedsprofessionelle.

Vi sikrer kvalificeret undervisning i forbindelse med varetagelse af funktionen.

Arbejdstiden er med tilstedeværelse i Telemedicinsk Center fra kl. 8 – 16 med efterfølgende rådighedsvagt fra hjemmet. Lægerne indgår som vagthold med forpligtigelse til dækning ved sygdom, ferie m.v.

En del af det Nære Sundhedsvæsen

Funktionen Borger- og Specialistrådgivning hører til i E-Hospitalet i Det Nære Sundhedsvæsen, der er et nyt virksomhedsområde i Region Sjælland med omkring 200 medarbejdere. Vi har blandt andet ansvaret for det komplekse samarbejde og for udviklingsaktiviteter mellem sygehuse, praksissektor, kommuner og borgere. Vi har et stort fokus på at flytte sundhedsydelser tættere på borgerne uden, at vi af den grund taber nærheden. Derudover samarbejder vi med kommunerne om Sundhedsaftalen og har sat et større udviklingsarbejde i gang i forhold til at digitalisere sundhedsydelser.

Det Nære Sundhedsvæsen er en arbejdsplads med et energisk og tværfagligt miljø med dedikerede og dygtige kollegaer med samfunds- og sundhedsfaglig baggrund. Vi vægter teamsamarbejde på tværs af ekspertise og enheder højt. Vores arbejdsklima er uformelt og præget af stort fagligt engagement og vi løfter i flok.

Løn og ansættelsesforhold

Der kan enten være tale om en fuldtidsstilling (37 timer per uge) eller en deltidsstilling, hvor antallet af arbejdsdage per uge tilpasses individuelle ønsker. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Stillingerne ønskes besat 1. oktober 2020 eller snarest muligt. Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen og det primære arbejdssted vil blive være i Næstved, Center for Telemedicinsk Behandling og Rådgivning.

Ansøgningsfristen er søndag d. 9. august 2020. Samtaler forventes afholdt fredag den 14. august

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på FacebookTwitter og LinkedIn.



Share by email Share on Facebook Share on Twitter Share on Google+ Share on LinkedIn Pin on Pinterest

Kontakt annoncør Send til en ven

Oprettet d: 15/07/2020
  • Land: Region Sjælland, All

Relaterede annoncer

  • Radiologi Sverige och Norge
    Radiologi Sverige och Norge
    31/07/2020

    Helsebemanning behöver radiologer till Norge och Sverige framöver. Är någon av nedanstående veckor av intresse så hör gärna av dig till någon av nedanstående.Norge börjar öppn...